Streamingiganten Netflix bebudede offensiv mod brugere, der deler deres adgangskoder med familie og venner bliver nu udskudt.
Det oplyste Netflix ifølge amerikanske NBC News, da selskabet offentliggjorde sit seneste kvartalsregnskab tirsdag.
Planen indebærer at Netflix blokerer adgangen for folk, som selskabet vurderer ikke er indehaver af den pågældende konti. I stedet vil man indføre et system, hvor folk kan tilkøbe en ekstra bruger til deres konto.
Det var oprindeligt planen at Netflix vil aktivere tiltaget i årets første kvartal, men selskabet oplyser nu, at det bliver udskudt til et ikke nærmere defineret tidspunkt i løbet af andet kvartal.
Udrullet på forsøgsbasis
Planen er dog allerede på forsøgsbasis blevet udrullet i Spanien, Portugal, New Zealand og Portugal, men den mangler stadigvæk at stå sin prøve på alle Netflix' markeder. Herunder hjemmemarkedet i USA.
Netflix forklarer, at udskydelsen skyldes, at man ønsker at rette en række fejl før lanceringen.
Eksempelvis har selskabet opdaget, at der kan opstå problemer, hvis brugerne anvender Netflix uden for deres hjemmeadresse, og det ønsker selskabet at rette op på før den store udrulningen.
“Vi vurderer at det er bedre tage lidt ekstra tid og så få indkorporeret de ting som vi har lært i forsøgsperioden, så vi kan sikre en så glat overgang som muligt for vores medlemmer,” sagde Netflix-topchefen Greg Peters i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.
Selskabet oplyser desuden, at det har set en tendens til at flere folk opsiger, deres abonnementer umiddelbart efter det nye tiltag bliver aktiveret, men at mange folk genaktiverer deres konti senere.