Ens tastatur er en lidt overset størrelse, til trods for at det for de fleste er den primære måde at interagere med en computer.
Tastaturets centrale plads i ens digitale liv og på ens skrivebord vil tilbehør-selskabet Finalmouse slå eftertrykkeligt fast med sin nye kreation, tastaturet ’Centerpiece’.
Her satses ikke blot på at anvende raffinerede materialer og mekaniske taster til dem der ønsker sig en taktil oplevelse.
Her finder du særlige gennemsigtige taster, hævet over et underliggende display, der giver et væld af effekter mens du taster.
Indbygget computer
Centerpiece-tastaturet huser sin egen processor og grafikchip, så den kan afvikle en række skins, altså konfigurerbare baggrunde, som bevæger sig i takt med din tasten.
Det hele afvikles selvstændigt, hvorfor tastaturet ikke trækker på din pc’s ressourcer. Det kræver blot en tilslutning igennem en USB-C port.
Til tasterne kan der hentes en række forskellige skins via selskabets butik inde i Steam-appbiblioteket, hvor stadigt flere konfigurerbare skins finder vej.
Det markante tastatur løber op i 349 amerikanske dollar, svarende til knap 2.440 kroner før eventuel moms og told.
For de mange penge får du dog en oplevelse af et tastatur, som du kan se i produktvideoen nedenunder: