Artikel top billede

(Foto: Dell PR)

Nul lim og skruer: Dells modul-bærbar kan fikses på få minutter

Dell forsøger sig med en koncept-bærbar som kan klikkes op og sammen igen på få minutter

Når en bærbar kan fikses let og hurtigt, kan der spares på pengepungen og miljøbelastningen i en tid, hvor inflation og elektronikaffald er stadigt større samfundsudfordringer.

De problematikker sigter Dell efter at løse med sit Luna bærbar-Concept som i år revideret til at være endnu hurtigere at fikse, servicere og opgradere.

Koncept-maskinen er som før bygget omkring moduler, som let kan fejlfindes, skilles fra hinanden og samles sammen igen, så enheden igen er kørende.

Nyeste inkarnation dropper nu helt brugen af lim og andet klister, der kan stå i vejen for en tekniker, mens antallet af skruer der skal løsnes, er minimeret.

Resultatet er en maskine, som ifølge Dell kan skilles fra hinanden på under et halvt minut.

Robot-opgradering

Dell tager dog konceptet endnu længere via en robotiseret proces, som ifølge selskabet vil ’udløse et tektonisk skifte i industrien og anvende cirkulær tankegang i masseproduktion’, når millionvis af enheder optimeres til at genanvendelse, fornyelse eller genbrug.

Her udnyttes telemetri, hvor en enhed diagnosticeres på afstand, og hvor enheden sendes til reparation eller opgradering, hvis en komponent er ved at sætte ud eller skal opgraderes.

Komponenten kan herefter pilles ud på under få sekunder af en serie af robotarme, som sørge for at løsne skruer, skille delene fra hinanden og finde, fjerne og erstatte delen med en ny.

Processen kan du se ved selvsyn herunder.

Mere end et koncept

Concept Luna er mere end blot et koncept, men lever allerede nu som en fungerende prototype.

Denne kunne en repræsentant for Dell vise frem for mediet Engadget, hvor alskens komponenter såsom tastatur, skærm, højttaleren, processoren og mere blev løsnet på under et halvt minut.

Her bemærker mediet det snedige i, at Dell langt overvejende benytter sig af dele, der klikkes på plads frem for skruer, mens resultatet stadigt fremstår som værende solidt.

Resultatet er dog ikke en maskine, som er synderlig let, fint eller slank ligesom eksempelvis Dells nydelige XPS-maskiner. Den modulopbyggede maskine er derfor mere i familie med kontorprægede maskiner i selskabets Vostro-familie.