Elbil-giganten Tesla gør klar til endnu en omgang med fyringer i det
første kvartal af 2023.
Det beretter tech-mediet TechCrunch, der henviser til en ny rapport fra Electrek.
Den Musk-ejede bilproducent gør samtidig klar til et ansættelsesstop på tværs af hele virksomheden, efter der i anden halvdel af 2022 blev åbnet for ansættelser, efter der i juni måned blev foretaget en fyringsrunde og indført et ansættelsesstop.
Meldingen om fyringerne kommer i en krisetid, hvor mange virksomheder ser ind i en usikker økonomisk fremtid, men også i kølvandet på en meget hård periode for bilgiganten, hvor Tesla har oplevet massive fald på aktiemarkedet.
Det massive fald begyndte i slut-september og start-oktober og blev endnu værre, efter Elon Musk overtog styrepinden, efter han havde købt det sociale medie for 44 milliarder kroner.
Siden da, har han og Twitter været ramt af den ene møgsag efter den anden.
Elon Musk har udtalt, at den dårlige aktiekurs skyldes et generelt problem på aktiemarkedet, der er et produkt af stigende renter og et generelt omskifteligt aktiemarked.
Kritikere peger dog på, at Musk har været distraheret og for optaget af Twitter, hvilket har været medvirkende til de dårlige tal for Tesla.