Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

OnePlus klar med heftig powermobil til overkommelig pris

Med kraftfuldt chipset, stort kølesystem og markedets hurtigste opladning, er OnePlus 10T en mobil for den ønsker ultimativ ydelse, men ikke vil spendere hele sin opsparing.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

“OnePlus 10T 5G tager vores velkendte ‘fast and smooth’ oplevelse til et nyt niveau og til en meget konkurrencedygtig pris. Med OxygenOS 13 styrker vi vores styresystem med et indbydende design og nye funktioner, som vores brugere har efterspurgt - fx et forbedret Always On Display-udvalg”, siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus.

Fuld af power

Med det kraftige Snapdragon 8+ Gen 1 Mobile Platform-chipset byder OnePlus 10 T på hurtigere cpu- og gpu-hastigheder, op til 16 GB LPDDR5 RAM samt det største og mest avancerede kølesystem nogensinde i en OnePlus-telefon. Det skal gøre, mobilen i stand til at køre grafiktunge spil, streame nye blockbusters eller scrolle på sociale medier i mange timer, uden at miste pusten. Modellen med 16 RAM og 256 GB kan holde over 35 apps kørende i baggrunden, så man hurtigt kan hoppe ind og ud af programmer.

Opladt på under 20 minutter

Med opladningssystemet 150W SUPERVOOC Edurance Edition kan OnePlus 10T få strøm til en hel dag på kun 10 minutter. Vil du have fuld opladning, er det indbyggede 4800 mAh-batteri fuldt ladt op på kun 19 minutter. Sikkerheden er samtidig styrket via en række nye teknologier, heriblandt den dobbelte opladningspumpe samt Battery Health Engine, der forlænger batteriets levetid og kapacitet.

Stærkt signal

OnePlus 10T kommer med et 360 graders antennessystem, der består af 15 antenner. Det skal sikre stærkere WiFi- og mobilsignal end normalt. Og med funktionen Smart Link bliver uploadhastigheder styrket, særligt i områder med lav dækning.

Dynamisk skærmoplevelse

OnePlus 10T har 6,7” skærm, der understøtter HDR10+ og 10-bit farvedybde, hvilket giver en dybere og mere realistisk skærmoplevelse. Og med en adaptiv opdateringsfrekvens på 120 Hz forlænges batteriets levetid, så brugerne kan bruge enheden i længere tid på én opladning.

Skarpe foto, dag og nat

På bagsiden af den nye OnePlus 10T 5G er triplekamerasystem, med Sonys 50 MP IMX766-sensor og optisk billedstabilisering, Nightscape 2.0 og forbedret HDR-understøttelse, der giver mulighed for at få detaljerede billeder i både lysstærke og lyssvage omgivelser.

Det primære kamera suppleres af ultravidvinkel-kamera samt makrokamera. Med flagskibet OnePlus 10 Pro, er der intet telekamera.

OnePlus 10T 5G er præinstalleret med OxygenOS 12.1 baseret på Android 12. OxygenOS 13 bliver tilgængelig senere på året. OnePlus 10T 5G kommer i farverne Moonstone Black og Jade Green.

OnePlus 10T 5G bliver sat til salg den 25. august, og kan forudbestilles i dag hos Proshop, 3, Telia og Callme eller på OnePlus.com. Frem til den 24. august er det muligt at købe en bundle pakke hos de danske partnere, hvor man får Nord Buds med i købet til en værdi af 399 kroner.

Danske priser bliver sådan:

● OnePlus 10T 5G , 8 RAM + 128 GB, 5.499 kroner
● OnePlus 10T 5G , 16 RAM + 256 GB, 6.299 kroner

Alle der forudbestiller på oneplus.com, har mulighed for at vinde en gratis OnePlus 10T 5G (8+128GB) og få gode rabatter på udvalgte produkter.

Ny biloplader

OnePlus lancerer samtidig den nye OnePlus SUPERVOOC 80W biloplader, der gør det muligt for brugerne hurtigt at lade deres enheder op i bilen, mens de er på farten. Bilopladeren kan forsyne OnePlus 10T med op til 50 procent strøm på 11 minutter og en fuld opladning på 29 minutter. OnePlus SUPERVOOC 80W kan oplade alle OnePlus-enheder samt Android høretelefoner og iPhones, bærbare computere, tablets, mobile spillekonsoller mm. Opladeren koster 499 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere