Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny guide skal gøre IoT sikkert – hjælp til små og mellemstore virksomheder

Danske virksomheder investerer store beløb i forbundne enheder, og nu er der kommet en guide fra Dansk Standard, der skal hjælpe med til at gøre dem mere robuste over for cyberangreb.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke kun i danske hjem, at stadigt flere enheder bliver forbundet til internettet.

Det sker også i danske virksomheder, og dermed bliver der åbnet nye måder, hvorpå cyberangreb kan ramme virksomheder.

Overblik over standarder

Det kan være svært at få overblik over, hvilke standarder der er på området, som kan hjælpe virksomhederne. Derfor har Dansk Standard, i samarbejde med Alexandra Instituttet og Force Technology udarbejdet en guide til de virksomheder, der arbejder med IoT-løsninger. Guiden skal hjælpe dem med at prioritere cybersikkerheden og få et overblik over hvilke standarder der kan hjælpe dem.

I en pressemeddelelse fortæller Jeppe Pilgaard Bjerre, specialist hos Force Technology, at det er nødvendigt at højne sikkerheden i produkter bredt.

”Den her type produkter er et udsat mål for cyberangreb, og vi har de seneste år set mange eksempler, hvor hackere for eksempel har fået adgang til følsomme data eller til regnekraften i større mængder af de her enheder, og dermed kunnet lægge store virksomheder ned,” siger Jeppe Pilgaard Bjerre.

En fjerdedel har IoT

Selvom næsten en fjerdedel af de danske virksomheder, ifølge Dansk Standard, anvender IoT, så er der ikke det store kendskab til, hvad der findes af standarder med fokus på cybersikkerhed i IoT-produkter og -løsninger.

”Det kan betyde, at virksomheder skyder langt over eller under målet for et passende sikkerhedsniveau, hvilket også kan medføre et spild af ressourcer,” skriver Michael Bladt Stausholm, Senior Security Architect hos Alexandra Instituttet i pressemeddelelsen.

Målet med guiden er at give danske virksomheder, specielt de små og mellemstore, en hjælp til at gøre det lettere at få sat system i cybersikkerheden ved IoT-produkter – ved at give et overblik over de væsentligste europæiske og internationale standarder på området.

Samtidig er det også håbet for folkene bag guiden, at flere danske smv’er, ved hjælpe af guiden kan højne cybersikkerheden, når de bruger IoT i deres virksomhed.

Dansk Standard oplyser, at guiden giver overblik over de væsentligste europæiske og internationale standarder for cybersikkerhed i produkter.

Guiden er gratis og kan hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere