Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Store nordiske banker lider under spaghetti-it

Nordiske banker ligger helt fremme, når det kommer til digitaliseringen. Men de trækker stadig rundt med alt for mange it-systemer – et følge af de opkøb, som de har foretaget gennem årene.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et virvar af it-systemer plager de nordiske banker. En ny rapport, ISG Provider Lens, dokumenterer, at bankerne helt overordnet klarer sig rigtig godt, når det handler om digitalisering og brug af ny teknologi, men at de har alt for mange forskellige it-systemer. Årsagen er de mange opkøb, der har været i bankverdenen gennem de senere år.

Rapporten fra analyse- og konsulentfirmaet Information Services Group (ISG) kalder disse systemer for ”spaghetti”-it-systemer og påpeger, at det er nødvendigt at får dem rodet ud og konsolideret.

”At få disse ældre spaghettisystemer fjernet vil være en væsentlig udfordring for flere store banker i Norden,” siger Jan Erik Aase, som er direktør og global leder i ISG.

Behov for standarder

Henrik Koch, principal solution manager hos SAS Institute, fortæller til AOD PRO, at han oplever, at integrationen af it-systemer har været fokus i banksektoren i mange år. Men samtidig påpeger han, at digitaliseringen skaber nye behov for automatisering og integration, herunder anvendelse af cloud og agile udviklingsmetoder, for at imødese kravene om modernisering.

”Den øgede digitalisering i de seneste 10 år har bredt behovet for data- og systemintegration ud til hele banken med henblik på at automatisere forretningsprocesserne, både de interne og de eksterne vendt mod kunderne,” siger Henrik Koch.

Spaghetti-systemerne er et potentielt problem for bankerne, hvis de ikke får grebet fat om det. Ikke mindst er der et behov for standarder på området.

"Kunderne forventer at kunne blive serviceret firetyve-syv, og derfor udstiller konkurrencen nødvendigheden af dyb integration," siger Henrik Koch, SAS Institute, til AOD PRO.

”Bankerne har på linje med mange andre industrier et behov for at standardisere og automatisere så mange processer som muligt med henblik på at reducere omkostningerne – med stadigt fokus på kundeoplevelserne,” mener Henrik Koch.

Det er dog også væsentligt, at der er en balance mellem effektivitet, automatisering og kundeoplevelser, og det er en balance der konstant flytter sig.

”Jeg oplever, at de processer, der kan automatiseres, også bliver det,” siger Henrik Koch og tilføjer:

”Det kræver meget ofte både forretningsintegration og teknisk dataintegration. Det koster relativt store investeringer, men de er nødvendige.”

Muligheder for leverandører

Hvor bankerne lider under spaghetti-systemerne, kan leverandører af it til bankerne derimod glæde sig og se frem til nye forretningsmuligheder, vurderer Jan Erik Aase fra ISG.

"Dette skaber betydelige muligheder for udbydere af teknologitjenester, der forstår det lokale marked og kan konsolidere flere bankplatforme effektivt og hurtigt," forklarer analytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere