Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung klar med gigantisk 110" tv til danskerne

Billedet er enormt på Samsungs nye MicroLED-tv og det er prisen også ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Forsalget af den unikke 110” Samsung MicroLED er nu åbnet i Danmark. TV'et er i familien med det kæmpestore "The Wall" tv, der kom for et par år siden:

https://www.altomdata.dk/samsung-klar-med-gigantisk-219-tv/

Et tv baseret på konfigurerbare moduler, der kunne installeres professionelt. Med den nye 110” MicroLED leverer Samsung for første gang MicroLED-oplevelsen i traditionel TV-form. I modsætning til den tidligere modulmodel kræves der ingen installationsassistance fra eksperter. I den nye 110” MicroLED-model er alt forudinstalleret og kalibreret, hvilket betyder, at brugerne kan drage fordel af smarte funktioner og fantastisk billed- og lydkvalitet.

”Da forbrugerne bruger deres TV til flere funktioner end nogensinde før, er vi utroligt glade for at kunne tilbyde 110” MicroLED med den velkendte Smart Hub. Samsung MicroLED vil omdefinere, hvad en førsteklasses hjemmeoplevelse betyder for forbrugerne” siger Magnus Nilsson, teknisk produktchef TV / AV hos Samsung i Norden.

Avanceret teknologi

Samsungs 110” MicroLED bruger LED-lys i mikrometerstørrelse for at eliminere baggrundsbelysning og farvefiltrering, der normalt forekommer i traditionelle skærme og i stedet producerer lys og farve fra sin egen pixelstruktur. Derudover gengiver den 100 % af DCI og Adobes RGB-farveskala og leverer billeder med en bred og nøjagtig farveskala. Grundet skærmens 4K-opløsning og 8 millioner pixels resulterer dette i fantastiske og ægte farver med nøjagtig lysstyrke.

Derudover er MicroLED lavet af ikke-organisk materiale, hvilket betyder, at de er holdbare og langvarige. Det kan give en levetid på op til 100.000 timer eller over et årti.

Den helt nye Micro AI-processor leverer 4K HDR og skærmen fylder hele 99,99 % af fronten. Den sorte firkant og ramme er fjernet fuldstændigt fra skærmen.

Vild pris

Samsung har udviklet og optimeret sine Smart TV-funktioner for at drage fordel af 110” MicroLEDs store skærm. For eksempel kan brugerne bruge Multi View-funktionen til at se op til fire forskellige kilder samtidigt, hvor hver kilde er 55” på tværs af skærmen. Når denne funktion anvendes, kan seerne forbinde flere eksterne enheder og både se nyheder på den ene flade, film på en anden og samtidig bruge apps på en tredje.

Tv'et har et indbygget Majestic Sound System, der leverer 5.1-kanals lyd uden eksterne højttalere. Dens Object Tracking Sound Pro-funktion identificerer objekter, der bevæger sig på skærmen, og projicerer lyden til at følge handlingen. Så når du ser en actionfilm og et fly flyver over hovedet, vil det føles som om, at lyden fra motorerne kommer ovenfra.

110 ”MicroLED vil være tilgængelig i Norden i første halvdel af 2021. De danske priser er ikke offentliggjort endnu, men baseret på den koreanske pris, ser ud til at vi lander omkring 800.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere