Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pengene driver it-forbryderne – men også masser af spionage

Direkte økonomisk gevinst driver langt de fleste hackere, viser en analyse af hundredtusindvis af sikkerhedshændelser. Men spionage fylder også en del.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I denne uge blev pressetjenesten Ritzau lagt ned af ransomware - altså et angreb, hvor hackerne kræver løsepenge, for at offeret igen skal få adgang til sit system, sine filer og dokumenter. Og netop økonomisk gevinst er det motiv, som driver de fleste hackere, som af samme grund kan betegnes som it-kriminelle.

Eksperter fra Verizons Threat Research Advisory Center (VTRAC) har analyseret de hundredtusindvis af sikkerhedshændelser samt bekræftede brud på datasikkerheden, som indgår i de seneste seks års it-sikkerhedsundersøgelser i Verizon Business Data Breach Investigations Report (DBIR), og konklusionerne er nu samlet i Verizon Cyber-Espionage Report (CER).

I perioden 2014-2020, fylder de økonomiske motiver mellem 67 og 86 procent. På anden pladsen ligger cyber-spionage, som fylder forholdsvis mindre med mellem 10 og 26 procent.

Spionage er svært at opdage

Ifølge Verizon gør det ikke cyber-spionage til et mindre alvorligt problem. Ofte er disse angreb sværere at opdage. Hvor økonomisk motiverede brud gerne opdages på grund af tab af penge, er de data, der kompromitteres gennem cyber-spionage gerne blandt de mest fortrolige, følsomme og forretningskritiske.

Rapporten peger på, at spionagen især går ud over den offentlige sektor, som er mål for 31 procent af angrebene, mens produktionsvirksomheder indtager andenpladsen med 22 procent.

De angreb, hvor cyber-spionage er formålet, adskiller sig fra andre, både når det gælder den anvendte taktik og de spionerendes dygtighed og tålmodighed.

Malware (90 procent), sociale angreb (83 procent) og hacking (80 procent) er de mest anvendte metoder ved cyber-spionage, mens disse metoder kun indgår i hhv. 39, 29 og 56 procent af alle tilfælde af brud på datasikkerheden generelt set.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere