ERP-hus: Danmark for lille til nicheløsning

Det sydsjællandske konsulenthus Combo IT satser smalt på brancheløsninger, de såkaldte vertikaler, og internationalt på én gang. Det danske marked er i de fleste tilfælde ikke stort nok til, at de rent danske versioner kan tjene sig selv ind, mener direktøren.

Danmark er typisk for lille til at udvikle ERP-løsninger til specifikke brancher, de såkaldte vertikaler, i rent danske versioner. Det mener direktøren for ERP-huset Combo IT fra Næstved.

Sydsjællænderne har derfor satset på at udvikle en nicheløsning, der helt fra begyndelsen vil være salgbar i udlandet.

- Det danske marked er typisk et forholdsvist lille marked, og der skal investeres forholdsvis store penge, hvis man skal lave professionelle vertikaler. Derfor er man nødt til at udvikle dem med henblik på at afsætte i flere lande, siger administrerende direktør Frands Sharpe.

Fire mandeår

Løsningen er til forsikringsmæglere og med Navision fra Microsoft Business Solutions som platform.

Combo IT har investeret omkring 7.000 timer, eller hvad der svarer til mellem tre et halvt og fire mandeår, i at udvikle løsningen.

Salgbarheden til udlandet består i, at løsningen fra starten er udviklet i en international engelsk version og kan håndtere, at der bliver lagt flere sproglag på.

- Alle, der har udviklet applikationer, ved godt, hvor mange problemer, der kan være i først bagefter at skulle lave flere sprogversioner, siger Frands Sharpe.

Uenighed om strategi

Konsulenthuset har i seneste regnskab for 2004 et underskud på 370.000 kroner før skat på en omsætning omkring 24 millioner kroner.

Combo IT A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning24,123,4
Resultat af primær drift (EBIT)0,3-0,8
Resultat før skat -0,4-1,4
Resultat-0,3-1,1
Egenkapital4,0-0,4
Antal ansatte2525
Det betegner direktøren som ikke tilfredsstillende, men dog med forbehold.

- Isoleret set er vi ikke tilfreds med tallene i regnskabet. Men samlet set, så er vi ikke utilfredses med, hvad vi har opnået. For vi har faktisk opnået mange gode resultater i 2004, siger Frands Sharpe.

I 2004 har der således ifølge direktøren været bølgegang omkring en rekonstruering af virksomheden.

Tre tidligere ejere er trådt ud, og en ny er kommet til, så ejerkredsen nu tæller tre mand.

Baggrunden for udskiftningen var ifølge Frands Sharpe uenighed om strategien for virksomheden. Som resultat deraf er salgsorganisationen nu styrket.

Combo IT er henover årene vokset på sammenlægninger af mange mindre, uafhængige konsulenthuse, der har solgt "fra mund til øre", som direktøren udtrykker det.

- Vi må bare erkende, at skal vi fastholde og udbygge vores position i markedet, så skal vi have en langt mere proaktiv salgsfunktion. Det har vi fået med udgangen af 2004, og det kommer vi til at se resultaterne af i 2005, siger Frands Sharpe.

Tror på 2005

Hvad der heller ikke kan læses af regnskabet, som ifølge direktøren har kostet ressourcer, er en certificering i projektledelse efter Dansk Standard.

Og så er der omkostningerne til at udvikle standardløsningerne til specielle brancher. Foruden forsikringsmæglerløsningen har Combo IT blandt andet lavet en vertikal til golfklubber, som kører hos 65 danske golfklubber inklusive Dansk Golf Union, og en løsning til kursusadministration er også i puljen.

Investeringerne mener direktøren vil kaste resultater af sig i 2005. Selskabet arbejder i øjeblikket på at afsøge udlandet for mulige partnere på løsningen til forsikringsmæglere.

- Der er meget mere bevægelse i markedet, og det mærker vi også. Jeg tor på, at vi i 2005 får sparket gang i det første eksportmarked, og det tror jeg vil give en kraftig afsmitning både på vores vækst i omsætning og indtjening på bundlinjen, siger Frands Sharpe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere