Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pas på når du deler feriebilleder på Facebook: Her er 4 gode råd

<strong>Mange danskere tjekker ikke deres privatindstillinger på Facebook, hvilket giver tusindvis af fremmede personer lov til at følge med i private feriebilleder  </strong>.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sommerferien er lige om hjørnet og selvom den måske ikke bliver helt, som mange havde håbet på pga. corona-pandemien, ser mange danskere alligevel muligheden for at tage på ferie.

Uanset om sommerferien byder på storbyferie i Berlin, en forlænget weekend-tur til København eller sommerhustur til den jyske vestkyst, er det de færreste der glemmer at tage det digitale udstyr med på turen.

Efter en hel dag fyldt med en masse nye indtryk, er der mange, der foretrækker at lægge billeder af dagens begivenheder på Facebook.

Det kan dog få store konsekvenser, hvis ikke du tjekker dine privatindstillinger, inden du tager på ferie.

IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet AnyTech365 giver dig her en række gode råd til at sikre dit privatliv på ferien:

Lad kun dine venner følge med

- Tænk på hvem der kan følge med i dine Facebook-opdateringer. Selvom din profil ikke er offentlig, så alle kan se den, kan rigtig mange mennesker alligevel følge med, hvis din profil er åben for dine venners venner. Kender du dine venners venner? Det kan være en onkels vicevært, en arbejdskollegas fætter eller andre fremmede personer, du slet ikke kender, der kan følge med i alt du foretager dig på ferien, forklarer IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen og foreslår følgende:

- En god idé er at gå ind i dine sikkerhedsindstillinger på Facebook og gøre din profil privat.

Klik på den lille pil øverst i højre hjørne, så på ”Indstillinger” og derefter ”Beskyttelse af personlige oplysninger”. Her kan du vælge, at det kun er dine venner, der kan se dine fremtidige opslag. Under ”Tidslinje og tagging” kan du indkredse, at det kun er dine venner, der kan se, hvad andre slår op på din tidslinje og de opslag, som du er tagget i på din tidslinje.

Lav eventuelt en lukket gruppe med de venner og familie, som du ønsker at dele dine feriebilleder med.

Overvej hvilke informationer du videregiver

Førhen kiggede indbrudstyve efter tomme indkørsler, men i dag kan de sidde hjemme og tjekke hvilke huse, der står tomme takket være åbne Facebook-profiler. Det er derfor utrolig vigtigt at sikre sine privatindstillinger, så hvem som helst ikke kan følge med i, hvor du befinder dig henne.

Tænk over hvad du skriver i dine statusopdateringer. Undlad at skrive at huset står tomt og hvor længe du er væk. Undgå også at sende beskeder med private informationer på dine venners vægge, så uvedkommende ikke kan følge med i, hvor ekstranøglen ligger eller at bagdøren til sommerhuset ikke er låst. Send i stedet en privatbesked.

Du kan også vente med at lægge dine feriebilleder på Facebook til du er hjemme igen.

Tænk efter en ekstra gang før du tagger andre

Du er selv herre over de billeder og indlæg, du poster på Facebook, men tænk altid efter en ekstra gang, før du inddrager andre i dine opdateringer. Det er værd at bruge et øjeblik på at tænke over, om de andre på billederne ønsker at blive identificeret. Det er slemt nok, hvis du har postet, at du tilbringer ferien langt fra dit hjem, og du risikerer at komme hjem til et tomt hus. Har du inddraget et familiemedlem, som ikke har styr på sine privatindstillinger på Facebook, er situationen endnu værre. Tænk derfor over hvem du tagger og hvilke billeder, du uploader.

- Man kan langt fra være sikker på, at de billeder man lægger på Facebook forsvinder helt igen, selvom man selv har været inde og slette dem. Billeder du deler kan bruges af hvem som helst til hvad som helst. Det er derfor utrolig vigtigt at tænke sig om en ekstra gang, inden du deler billeder af andre, siger Janus R. Nielsen og tilføjer

- En god huskeregel er at spørge sig selv, om man ville synes om, at et lignende billede af en selv blev lagt på Facebook. Eller ganske enkelt spørge vedkommende om det er i orden, at billedet bliver lagt på de sociale medier.

Godkend venners tags før de vises på din tidslinje

Indstil din profil til, at du skal godkende de opslag, som dine venner tagger dig i. På den måde kan du selv bestemme, hvilke opslag der skal vises på din tidslinje. Dette gør du under ”Tidslinje og tagging” hvor du aktiverer, at du vil gennemse opslag, som du tagges i, før de vises på din tidslinje. På den måde sikrer du dig, at billeder og opslag du ikke har lyst til at være en del af, ikke bliver synligt på din tidslinje.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere