Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny teknologi gør stjålne telefoner værdiløse

Et nyt sikkerhedssystem betyder, at stjålne mobiltelefoner nu kan spores og spærres, uanset hvor i verden de befinder sig. Det nye tiltag skal blandt andet beskytte Telias ansatte mod et stigende antal tyverier og røverier i butikkerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telia blokerer nu omkring 500 telefoner, der er stjålet fra teleselskabets butikker og lagre i løbet af de seneste to år.

Telia har som det første teleselskab i Danmark taget et nyt våben i brug, der skal sikre selskabet og de ansatte mod at blive svindlet eller udsat for deciderede røverier fra kriminelle.

”Vi har som andre teleselskaber oplevet et stigende antal indbrud, tyverier og svindel – og enkelte gange har vi desværre også oplevet grove røverier i vores butikker. Det vil vi naturligvis gøre alt for at stoppe, og med det nye sikkerhedssystem kan vi enkelt og effektivt gøre stjålne telefoner værdiløse og dermed fjerne de kriminelles gevinst ved at stjæle telefoner hos os”, siger Henrik Kofod, teknologidirektør i Telia.

Hvis man som privatperson får stjålet sin mobiltelefon, er det ofte muligt at spore telefonen og blokere den via et standardprogram som Find My iPhone.

Sporer og blokerer stjålne mobiler to år tilbage

Med det nye software, Apple-DEP, kan Telias sikkerhedsafdeling blokere enhver iPhone – som pt. står for 90 % af de stjålne mobiltelefoner – alene ud fra telefonens IMEI-nummer. Det vil sige, at fabriksnye iPhones kan spores og spærres, uanset hvor de befinder sig, og hvem der har tilegnet sig dem. Mobiltelefonen vil vise en besked på displayet, hvor der står, at den er blokeret, samt et telefonnummer, man kan ringe til, såfremt man mener, at telefonen er spærret ved en fejl.

”I denne uge går vi i gang med at spore og spærre samtlige mobiltelefoner, der er stjålet fra vores butikker og lagre de seneste to år. Det drejer sig om cirka 500 telefoner. Herefter vil vi løbende lukke ned for telefoner, som bliver stjålet fra vores butikker. Systemet giver os desuden effektive muligheder i forhold til at blokere telefoner, der måtte være svindlet via eksempelvis identitetstyveri”, slutter Henrik Kofod.

Telia vil følge Apple-DEP-tiltaget op med tilsvarende sikkerhedssoftware for Android-telefoner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere