Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sådan påvirker coronavirussen danske webbutikker

Blot hver fjerde danske netbutik er ikke påvirket af coronavirussen, og dermed er der sket en markant udvikling siden statsministerens melding om, at Danmark lukker ned. Salget er negativt påvirket i over halvdelen af butikkerne, mens knap en tredjedel oplever fremgang. De første fyringer har ramt branchen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Foreningen for Dansk Internethandel har taget temperaturen hos virksomhederne i perioden efter statsministerens pressemøde onsdag d. 11. marts. Konklusionen er, at coronavirussen strammer grebet om de danske netbutikker og dansk erhvervsliv.

”Der er stort set ingen, der går fri længere. Det påvirker næsten alle på den ene eller anden måde. Enten rammes du hårdt på salget eller også oplever du fremgang. Vi er tilsyneladende desværre stadig tidligt i krisen, så jeg forventer, at forskellene bliver endnu mere markante,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH

Respondenter: 105, data indsamlet mandag d. 16 marts.

Han påpeger, at også eksporten er hårdt ramt.

Salget er forduftet i flere butikker – og eksploderet i andre

Før pressemødet onsdag d. 11. marts vurderede over halvdelen af butikkerne, at salget ikke var påvirket hos dem. Efter onsdag d. 11. marts svarer blot 13 % det samme.
56% mærker tilbagegang, mens 31% har fremgang; samlet påvirkes langt de fleste butikker negativt, og ca. hver 5. butik melder om, at mindst halvdelen af omsætning er forduftet.

”Vi hører om flere virksomheder, som simpelthen har mistet alt salg allerede nu. Jeg håber meget for dem, at kunderne vil begynde at vende tilbage til dem hurtigt, for ellers bliver det hurtigt ekstremt hårdt. En opfordring herfra er i hvert fald, at hvis man ved, at man får behov for nyt tøj eller andet, så køb det allerede nu,” siger Niels Ralund.

Andre netbutikker melder om markant fremgang i salget. Det gælder eksempelvis Power og nemlig.com. Apuls, som sælger udstyr til hjemmetræning, oplevede en vækst på 400 % i dagene efter pressemødet, mens børnetøjsvirksomheden Luksusbaby.dk søger flere lagermedarbejdere for at kunne følge med.

”Det er positivt, at nogle butikker oplever fremgang, og jeg er så stolt over at se, hvordan virksomhederne på kryds og tværs forsøger at hjælpe hinanden med gode råd og erfaringer om alt fra salg til, hvordan man indretter et lager eller en kantine under disse ekstraordinære forhold. ”

Både Coolshop og Med24 kunne i TV2 mandag berette om massiv fremgang, og Med24 manglede derfor medarbejdere på lageret. Dem lånte de lokalt fra detailbutikker, der var ramt af salgsnedgang.

I USA planlægger Amazon at hyre 100.000 nye medarbejdere for at imødekomme det øgede pres.

Omni-channel-virksomheder er hårdere ramt

Ikke overraskende er virksomheder med både fysiske og digitale butikker hårdere ramt end rene netbutikker.

Flere fyringer på vej

Krisens alvor har også vist sig med fyringer. Hver tiende netbutik har fyret eller forventer at gøre det inden for den næste uge, mens 7 ud af 10 ikke forventer, at det vil blive aktuelt.

Knap en femtedel forventer at benytte sig af den nyeste hjælpepakke (svar indsamlet inden tilføjelsen til hjælpepakken mandag d. 16. marts.)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere