Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpe Windows-opdatering på vej - her er de nye funktioner

Microsoft er på vej med en af de hidtil største opdateringer til Windows 10. Den byder på en lang række nye funktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nogle Windows-opdateringer er større end andre. En af de helt store er nu på vej.

Indtil videre går den under navnet Windows 10 20H1 og den har tidligere været kaldt Windows 10 2004. Den færdig udgave vil formentlig hedde Windows 10 spring eller Windows 10 april, da den forventes at komme i april.

Men navnet betyder nu ikke så meget. Det er indholdet der er vigtigt. Og hvad vi her har i vente, har vi efterhånden et godt billede af. Den nye Windows-version har nemlig været åben for betatest et godt stykke tid, og det har givet et blik ind i maskinrummet.

Nyt udseende

Den nye Windows 10 opdatering vil byde på en ansigtsløftning til Microsoft's system. De skarpe kanter bliver afløst af mere afrundede vinkler på vinduer, knapper og helt ned til småelementer som scroll-slidere og pop-up-bokse. Det vil give bedre kontinuitet mellem desktop-systemet og diverse Microsoft-apps.

Det vil desuden blive muligt at give sine virtuelle skriveborde navne, sådan at man ikke bare har desktop 1, 2, 3 osv. Man kan eksempelvis kalde dem arbejde, spil osv. Skrivebordene vil kunne gemmes, så de er klar, hver gang man starter pc'en.

Der kommer også et par nye funktioner i joblisten. Du vil kunne se disktypen samt temperaturen på dit grafikkort.

Større valgfrihed

Systemet vil byde på en ny funktion for valgfri funktioner. Her kan man aktivere eller deaktivere en række funktioner i systemet. Du kan eksempelvis vælge om programmer som Paint og Wordpad skal være tilgængelige eller om du hellere vil spare diskpladsen.

Det vil også være nemmere at justere musens hastighed. Via indstillinger > Enheder > Mus vil du kunne indstille farten.

Drivere til eksterne enheder vil ikke længere blive installeret automatisk, men vil fremgå som "valgfri opdateringer", under Windows Update.

Ud med kodeordet

Mange bærbare kommer i dag med fingeraftrykslæser eller et kamera til ansigtsgenkendelse, således at man nemt at logge ind. Men det kræver alligevel en pinkode, som du bliver bedt om engang imellem. Den nye opdatering vil formentlig fjerne dette krav, så Windows Hello kan fungere udelukkende med de andre login-muligheder.

Nemmere nulstilling

Det ser desuden ud til, at det vil blive nemmere at nulstille Windows til oprindelig tilstand, som da du første gang installerede det. Og samtidig slipper du for at installere en masse opdateringer efter nulstilling, da systemet hentes i en helt frisk version fra skyen.

Bedre netværkskontrol

Har man begrænset båndbredde på sit internet, vil man desuden kunne vælge, hvor meget Windows Update må bruge, så download af opdateringer ikke hæmmer ens internetforbindelse for meget. Dette valg vil også gælde for Windows App Store.

Der vil desuden komme en helt ny side for netværk, hvor det er nemmere at overskue de forbindelser man er koblet på.

Der vil også komme opdateringer til den stemmestyrede assistent Cortana, men da den er ikke er tilgængelig i dansk version, er det næppe noget vi skal bekymre os om.

Den nye versioner af Windows byder på en lang række andre mere perifere ændringer, og der vil utvivlsomt kommer nye til inden systemet officielt er ude i løbet af foråret.

https://www.altomdata.dk/guide-faa-en-helt-frisk-windows-pc/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere