Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er Teams klar i en særlig light-udgave til små virksomheder

Microsofts samarbejdsværktøj Teams har hidtil ikke skelnet mellem virksomhedsstørrelser eller behov. Men nu har Microsoft sendt en ny version på gaden, Teams Essentials, der retter sig direkte mod de små virksomheder.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Næsten alle virksomheder har siden corona-pandemien været tvunget til at have en online-platform til samarbejde og videomøder – i et eller andet omfang. Microsoft Teams har for mange været den foretrukne platform, men Teams har også skullet kunne rumme både små og store virksomheders behov, og de er ikke altid de samme.

Derfor har Microsoft nu sendt et nyt værktøj på gaden, Teams Essentials, der ifølge selskabet er skabt til at støtte små virksomheders arbejde, samarbejde og vækst.

”Vi ved, hvor svære de seneste 20 måneder har været for små virksomheder. De har været nødt til at demonstrere ekstrem fleksibilitet for at tilpasse sig – ofte med begrænset adgang til værktøjer og teknologier,” udtaler Jared Spataro, som er corporate vice president of Modern Work hos Microsoft.

Til angreb på konkurrenter

Teams udfylder et hul i Microsofts portefølje af programmer, for hidtil har Teams kun været tilgængelig, hvis alle brugerne havde en Microsoft 365 Business Basic-plan, hvilket også giver adgang til en lang række Microsoft-programmer og værktøjer som ikke alle har behov for.

Det har ifølge internetmediet The Verge betydet, at mange kunder har valgt konkurrerende produkter som Zoom, Slack og Google Meet.

Det marked vil Microsoft så gerne række ud til nu. Forskellen på den Teams, der følger med i Microsoft 365 Business Basic-pakken, og Teams Essentials er ikke så stor endda, men visse funktioner er der dog fjernet fra den nye version, der er en form for light-udgave.

Primært får brugerne mere plads til at gemme filer i den store version, 1 TB, mod 10 GB i Essentials-versionen.

Herudover kan brugerne heller ikke optage møder, lave breakout-rum eller integrere med whiteboard.

Teams Essentials er udviklet som et produkt til de brugere, som blot har brug for videomøder og videoopkald.

De vigtigste funktioner

Det vil dog stadig være muligt at oprette private grupper og samtaler i Teams Essentials.
Microsoft oplyser i en pressemeddelelse, at Teams Essentials blandt andet giver følgende muligheder:

• Gruppemøder i op til 30 timer
• Møder med op til 300 deltagere
• 10 GB lagringsplads i OneDrive pr. bruger
• Integration til både Microsoft Outlook og Google Kalender
• Mødelobby
• Virtuelle baggrunde

Teams Essentials er hos Microsoft angivet til at koste 4 dollar pr. måned, og du kan læse mere om produktet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere