Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor opdatering til Sonos: Bedre batteritid og mere surround

De bærbare højttalere får bedre batterilevetid, mens Sonos' hjemmebio-produkter opdateres med DTS Digital Surround.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved lanceringen af Beam Gen 2 lovede Sonos understøttelse af DTS Digital Surround, og det løfte leverer de på nu. En ny opdatering er klar til såvel denne højttaler som en række af Sonos' øvrige hjemmebio-produkter - Arc, Playbar, Playbase og Amp på S2.

Opdateringen kommer også med en velkommen feature til Sonos' bærbare højttalere. Nemlig muligheden for at spare på batteriet. Især med stemmestyring aktiveret sluger Move og Roam meget strøm. En ny strømsparefunktion, som kan aktiveres via appen, gør det nu muligt holde liv i højttalerne betydeligt længere. Efter 30 minutters inaktivitet slukkes højtaleren automatisk. Move kan dermed holde batteri op til 30 dage, mens Roam klarer op til 70 dage i slukket tilstand. Når batterisparefunktionen er slået til, skal man tænde Move og Roam på den fysiske knap, før man kan afspille musik.

EQ ved hånden

Kontrol med lyden er ligeledes gjort nemmere. Equalizeren, som tidligere har været gemt godt væk i systemindstillingerne, er nu tilgængelig direkte på afspillerskærmen. Man skal blot røre volumen-linjen og trykke på indstillingerne i højre side. I første omgang er det kun iOS-brugere, der får funktionen, men den kommer også til Android indenfor de næste par måneder.

Mere på vej

De nye funktioner fås ved at opdatere app'en. Gå dernæst ind i System -> Systemopdateringer -> Søg efter opdateringer for at opdatere højttalerne.

Foruden dagens nye features lover Sonos at Amazon Music Ultra HD og Dolby Atmos Music er på trapperne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere