Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor opdatering af Teams skal nedbryde barrierer til andre applikationer

Microsoft Teams skal nu igennem en større opdatering. Den skal blandt andet gøre det lettere at kommunikere på tværs af virksomheder og arbejdsgrupper, arbejde sammen med andre kommunikationssystemer og at gennemføre webinarer.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Microsoft-applikationen Teams har haft gyldne tider under corona-pandemien. De hastigt forandrede samarbejdsformer i virksomhederne har samtidig tvunget en række opdateringer igennem for at få kommunikationsplatformen til at leve op til de nye behov.

Nu er der en ny, meget stor opdatering på vej. Den gør det klart, at Microsoft ønsker, at Teams bliver det foretrukne værktøj til de mange nye hybride arbejdspladser.

På den årlige tekniske konference Ignite 2021 har selskabet løftet sløret for nogle af de nyheder, vi kan vente os i Teams, både senere på året og i starten af 2022.

Væk med barrierer mellem grupper

En af de ting, som ønskes, er, at Teams skal nedbryde den kommunikations- og samarbejdsbarriere der er, når teamsmedlemmer ikke nødvendigvis tilhører samme virksomhed eller organisation.

Fremover bliver det muligt at chatte med gruppemedlemmer, som befinder sig uden for virksomhedens netværk. Det vil blot kræve et telefonnummer eller en email på dem, der skal deltage i chatten.

Der kommer også en opdatering til Teams Rooms, hvor det bliver muligt direkte fra applikationen at deltage i møder, som afholdes i andre systemer som eksempelvis Bluejeans og GoToMeetings.

Fokus på webinarer

Endnu en nyhed i Teams er, at det nu bliver mere fokuser på afholdelse af webinarer – noget der er blevet stadig mere populært gennem de sidste par år i takt med aflysningen af blandt andet konferencer.

Der kommer virtuelle Green Rooms, hvor de, der afholder og præsenterer webinaret, kan socialisere, overvåge chatten, dele indhold og generelt administrere webinaret, mens det afholdes.

Denne funktion kommer vi dog først til at se i en tidlig udgave i starten af 2022 og senere på året i den endelige version.

Der er mange andre opdateringer på vej til Microsoft Teams, ikke mindst nogle, der ligger i den administrative del af systemet. Det bliver spændende at følge og se, hvordan brugerne tager imod de nye funktioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere