Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Polestar på COP26: Elbiler er kun begyndelsen

FN’s globale klimatopmøde COP26 er i fuld gang, og på fredag står der transport på agendaen. Thomas Ingenlath, der er CEO for det nye elbilsmærke Polestar, opfordrer til et hurtigere skift til klimaneutral mobilitet samt en øget gennemsigtighed i bilindustrien, når det gælder om at opnå ambitiøse klimamål.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Glasgow-erklæringen om nul-emissions biler og varevogne blev lanceret i dag, hvor en række virksomheder forpligter sig til at udfase køretøjer med fossile brændstoffer mellem år 2035 og 2040.

Hos Polestar mener man, at store dele af den europæiske bilindustri skifter til elektriske køretøjer alt for langsomt:

"Bilfirmaerne taler stadig om at sælge benzin- og dieselbiler indtil år 2040. Tager vi levetiden for en bil i betragtning, vil de biler stadig være kørende og dermed forurene resten af det her århundrede. Det giver ikke mening at udskyde en af de mest effektive klimaløsninger, vi som bilbranche har til rådighed, når man i stedet for at fortsætte med at investere i udviklingen af nye benzin- og dieselflåder hellere bør bruge de ressourcer på at fremme innovative løsninger, der fører til klimaneutral mobilitet," siger Thomas Ingenlath, CEO for Polestar.

Renhed fra start til slut

Thomas Ingenlath forstår kompleksiteten af udfordringen for de traditionelle bilproducenter og de omkostninger, der er forbundet med omstillingen. Han glæder sig over OEM'ernes tiltag til at udvikle elbiler, men han er grundlæggende uenig i deres beslutninger om at udvikle nye generationer af benzin- og dieselmotorer.

"Tiden er inde til radikale ændringer. At bygge og sælge elbiler er ikke slutpunktet; det er begyndelsen. Vi skal være mindst lige så opmærksomme på at skabe en ren forsyningskæde og i sidste ende genanvende så meget som muligt. En elbil er en god start og en direkte vej til klimaneutral mobilitet, men renhed betyder renhed fra start til slut. Polestar er ikke perfekt, men vi arbejder på at blive bedre," siger Thomas Ingenlath.

Bruger teknologi til at udvise transparens

Polestar offentliggør alle oplysninger om bilernes CO2-aftryk og har indført en brancheunik produktbæredygtighedsdeklaration, der gør det nemt og intuitivt for forbrugerne at vurdere klimapåvirkningen fra de forskellige Polestar-varianter sammen med pris og rækkevidde.

Virksomheden anvender også blockchain-teknologi til gennemsigtighed i forsyningskæden med et ambitiøst mål om at spore alle risikomaterialer, herunder nikkel, mangan, grafit og lithium, ud over det kobolt, der spores i dag.

Hos Polestar mener man, at klimaindsatsen kræver ambitioner, men også ansvarlighed, hvorfor man har annonceret et brancheførende mål om at skabe en 100% klimaneutral bil inden 2030 uden at være afhængig af CO2-kompensation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere