Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sony klar med spritnyt full-frame-kamera: Her er Alpha 7 IV

Alpha 7 IV byder på en helt ny 33 megapixel fuldformatsbilledsensor og nogle af Sonys bedste kamerateknologier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sony har en stærk position indenfor spejlløse full-frame-kameraer, og den ser de ud til at kunne holde godt fast i med det nye Alpha 7 IV.

Kameraet kommer med en helt ny 33 megapixel fuldformatsbilledsensor, 5-akset optisk IBS billedstabilisering og har en ISO-sensitivitet på 50-204800. Man får desuden glæde af effektiv autofokus, der dækker 94 % af billedområdet.

Der er mulighed for at affyre ti skud i sekundet med AF/AE tracking, og der er også Real-time Eye AF, så man kan tracke mennesker, dyr og fugle både i stillbilleder og video, ikke blot på ansigtet, men også helt ind på øjet.

Et skær af Hollywood

Når det gælder video leverer Alpha 7 IV et skær af Hollywood, takket være S-Cinetone-teknologi fra Sony’s Cinema Line-kameraer, der bruges hos nogle af de store filmstudier.

I Super 35mm mode er det muligt at skyde ved 4K 60p. Hvis du skyder i full-frame er det 4K 30p med 7K oversampling som maks. Der understøttes 10-bit farvedybde med 4:2:2 sampling  samt XAVC S-I og XAVC HS for effektiv komprimering.

Ny betjening

Kameraet er skabt i magnesium og for første gang på et Sony Alpha-kameraer er der et dobbelt-lags funktionshjul, hvor man i bunden kan vælge Still/Movie/S&Q og i toppen Auto/P/A/S/M og MR (Memory Recall).

En skarp OLED-søger anvender 3.68 millioner pixels for at give dig et krystalklart billede af dit motiv og den suppleres af en touchskærm på bagsiden.

Med understøttelse af CFexpress Type A i kortindgangen er der nu mulighed for at lagre billeder endnu hurtigere.

Alpha 7 IV kommer i butikkerne i december 2021, med en vejledende pris på 21.500 kroner, kun for huset og 23.000 kroner for et kit med et SEL2870-objektiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere