Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sonys nye fotosensor leverer 33 megapixel i fuldt format

Med Sonys nye Alpha 7 IV får du et kamera med en nyudviklet 33 megapixel fuldformats-billedsensor. Også to blitz i Alpha Lightning-systemet er vej til fotofolket.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skal der være smæk på lyssætningen og den høje opløsning, kan Sonys nye tilføjelser til firmaets foto-linje være værd at undersøge nærmere. Kameraet Alpha 7 IV har udskifteligt objektiv og kommer med en nyudviklet 33 megapixel fuldformats-billedsensor.

Ifølge Sony får Alpha 7 IV nogle af de mest avancerede billedteknologier, herunder den nyeste Bionz XR-billedbehandlingsmotor og en autofokus baseret på flagskibsmodellen Alpha 1.

Hybrid med ultrafølsom sensor

Alpha 7 IV fungerer som et hybrid-kamera. Det vil sige, du både er dækket ind, hvad enten du går efter fotos eller video eller begge dele. Sensoren er en nyudviklet 33 MP fuld-frame bagbelyst Exmor R CMOS med følsomhedsområdet ISO 50-204800.

Med den høje opløsning får du jævn graduering, fine detaljer og teksturer samt reduktion af støj, lover Sony.

Bionz XR-motoren giver autofokus med kontinuerlig optagelse ved 10 fps og stor buffer, så du får en jævn optagelse. I alt har autofokus 759 detektions-punkter. Du kan i realiteten optage fugle og dyrs øjne til både stillbillede og film.

Film kan optages med 4K 60p i Super 35mm-tilstand og op til 4K 30p.

Algoritme sikrer mod overophedning

Ud over Alpha 7 IV har Sony lanceret to trådløse blitz: HVL-F60RM2 og HVL-F46RM. De er skabt til professionelle og til øvede fotografer og leverer flash-ydelse på 200 gange ved 10 billeder pr. sekund for HVL-F60RM2 og 60 gange for HVL-F46RM.

Den optimerede flash-algoritme sikrer, at begge blitz er overophedningsbestandige. Et sæt på fire Ni-MH-batterier (nikkel-metalhydrid) forsyner op til 240 flash for HVL-F60RM2 og op til 320 flash for HVL-F46RM.

Alpha 7 IV kommer på markedet til december med en forventet prislap på 21.500 kroner for kamerahuset. Med objektivkit stiger prisen til 23.000 kroner.

De to flash-modeller er på markedet i november med priser fra 3400 kroner til 5000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere