Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Smarte badevægte afslører alt om dit helbred

Nye smarte badevægte fra Withings afslører alt fra din vægt til risiko for højt blodtryk. Med et lille fikst trick holder vægtene motivationen oppe, hvis du bøvler med at tabe dig.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Glem den klassiske badevægt og dens irriterende lille pil, som altid står på for højt et tal. I dag måler vægte alt fra fedtprocent til muskelmasse, og det gælder også tre nye modeller fra Withings. Udover at kunne alt det nyeste, er de smarte Wi-Fi-vægte app-styrede, og de kan tilmed – med et lille trick – lokke dig op på vægten mindst én gang om dagen.

Det lille fif hedder vejrudsigt. De tre vægte fra Withings, Body, Body+ og Body Cardio, er alle udstyret med den ekstra feature. Ideen er, at når vægten viser, hvordan vejret bliver, kan du tage højde for hvilket (løbe)tøj, du skal iføre dig, samtidig med at det at tjekke vejret på vægten bliver en daglig rutine.

Få statistik på fedt og muskelmasse

De tre modeller fra Withings kommunikerer med den gratis Health Mate-app via Wi-Fi og Bluetooth. Dermed bliver det muligt over tid at følge sit vægttab ved hjælp af statistik.

Body henvender sig til personer, der søger let og effektiv vægtkontrol, mens Body+ er specialiseret. Ændrer du livsstil, for eksempel kost eller motion, giver vægten indsigt i, hvad der sker med dit kropsfedt, din muskelmasse og totale kropsvæske. En vægttrend holder styr på de sidste otte målinger.

Hold øje med blodtrykket

Body Cardio tager skridtet videre og holder styr på dit kardiovaskulære helbred. Vægten kan også hjælpe med at vurdere din risiko for at få eller udvikle forhøjet blodtryk takket være Pulse Wave Velocity-måling.

Målingen sker ved registrering af tidsforskellen mellem blodudpumpningen fra hjertet i aorta, til at blodgennemstrømningen kommer til fødderne. Den tid, det tager for trykbølgen at bevæge sig langs arterietræet, bruges af Body Cardio til at beregne Pulse Wave Velocity (PWV).

Yderligere funktioner

Vægtene fra Withings har derudover specialfunktioner til forskellige sammenhænge. Blandt andet kan de smarte vægte måle din knoglemasse. Denne masse er en kritisk sundhedsindikator.

En yderligere funktion er graviditetsmåler. Her er vægtregistrering kombineret med wellness-råd baseret på input fra jordemødre, så brugeren kan følge med i, om vægtøgningen er, som den skal være. Med Babytilstand kan den nybagte mor træde op på vægten med sit barn, og kun babyen vil blive vejet.

Atlet-tilstand er en anden mulighed – med specielle fedtmasseberegnings-algoritmer udviklet til atleter med en bestemt muskelfordeling.

Vægtene fra Withings fås til priser fra 499 kroner for Body, 799 kroner for Body+ og 1099 kroner for Body Cardio.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere