Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Apple opgraderer Final Cut Pro og Logic Pro – de udnytter kræfterne i nye chips

I forlængelse af lanceringen af den nye MacBook Pro med endnu stærkere chipsæt får også to af Apples populære redigeringsprogrammer en overhaling. Der er højere billed- og lydopløsning plus nye funktioner.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I går præsenterede Apple to nye MacBook Pro med chipsættene M1 Pro og M1 Max. Det er de stærkeste MacBooks nogensinde, og brugerne kan se frem til lyd og billeder i høj opløsning og med plads til alle detaljer. Det har givet Apple anledning til også at opgradere de professionelle redigeringsprogrammer Final Cut Pro og Logic Pro.

Begge programmer får en større overhaling. Er du professionel video-klipper og bruger af Final Cut Pro, kan du blandt andet afspille syv 8K ProRes-streams eller anvende colorgrading i 8K HDR-video på den nye Liquid Retina XDR-skærm.

Intelligent sporing

Opgraderingen af Final Cut Pro introducerer også et nyt værktøj kaldet Object Tracker. Værktøjet anvender maskinlæring til at registrere ansigter og objekter og gengiver deres bevægelser for at skabe et resultat i biografkvalitet.

Ejer du en iPhone 13 eller iPhone 13 Pro kan du overføre og redigere videoer optaget med ”filmisk” funktion. Eksporterer du fra Final Cut Pro, kan du ifølge Apple gøre det fem gange hurtigere end før.

Musik for alle

Hvis du komponerer eller redigerer musik og bruger af Logic Pro, får du fremover redskaber til at distribuere værkene endnu nemmere. For eksempel får Logic Pro værktøjer, så alle kan mikse og eksportere deres sange i Dolby Atmos til Apple Music.

Mulighederne for at anvende plug-ins udvides med op til tre gange så mange til optagelser på MacBook Pro med M1 Max.

Final Cut Pro og Logic Pro er Universal-apps, som bygger på og udnytter egenskaberne i macOS Monterey. Begge apps er tilgængelige fra Mac App Store.

Eksisterende brugere får opgraderingen gratis. Prisen for nye brugere er henholdsvis 2499 kroner for Final Cut Pro 10.6. og 1699 kroner for Logic Pro 10.7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere