Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Knap hver anden dansker vil droppe virksomheder med svag it-sikkerhed

Danskerne er det folkefærd i Europa, som oftest oplever forsøg på at få franarret personlige oplysninger på nettet. Ofte indgår navne fra kendte virksomheder, og de virksomheder er 46 procent af danskerne klar til at boykotte, viser en ny undersøgelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tilliden til de virksomheder, vi oftest køber produkter af, lider et gevaldigt knæk, når deres navn og logo indgår i phishing og andre former for internetsvindel. Særligt hvis det ender med, at vi deler personlige oplysninger, fx kreditkortoplysninger eller adgangskoder.

46 procent af danskerne siger, at de vil stoppe med at handle med deres foretrukne virksomheder, hvis de bliver ofre for et phishing-angreb, hvor virksomhedens brand indgår. Det er resultatet af en undersøgelse foretaget af it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast.

Til sammenligning siger blot 22 procent, at de fortsat vil handle hos virksomheder, hvis de bliver ofre for phishing, hvor virksomhedens navn er misbrugt. Derudover mener 59 procent, at virksomheder selv har ansvaret for at stoppe phishing-forsøg, hvor deres navne og logoer indgår.

”Tallene peger med al tydelighed på, at vi danskere er klar til at stille virksomheder til ansvar, hvis de ikke beskytter deres kunder. Det kan vise sig at blive et stort problem for mange virksomheder i Danmark, fordi vi ifølge tal fra EU er det folkefærd, der oftest udsættes for internetsvindel,” siger Niels Frederiksen, der er Senior Sales Engineer i Mimecast.

Phishing-mails en gang om måneden

Tallene fra EU stammer fra foråret sidste år og viser, at 45 procent af danskerne i løbet af et år har modtaget en eller flere phishing-mails. Det antal ser dog ud til at være steget ganske betragteligt i mellemtiden.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Mimecast har 57 procent af de adspurgte inden for den seneste måned modtaget en e-mail, der har forsøgt at franarre modtageren personlige oplysninger. Derudover svarer 79 procent, at de på et tidspunkt har modtaget phishing-mails.

”Danskerne er generelt stærke på det digitale område, og selvom mange er gode til at spotte farerne, før det er for sent, så vil der være en betragtelig del, der falder i, når så mange modtager farlige e-mails hver eneste måned,” siger Niels Frederiksen og uddyber:

”For den enkelte handler det om at være ekstremt kritisk, når han eller hun åbner e-mailindbakken. Du kan eksempelvis spotte phishing-mails på, at de ofte indeholder grammatiske fejl, opfordrer til handling, indeholder links og vedhæftede filer, og at e-mailadressen ikke stemmer overens med virksomhedens navn.”

Han oplyser desuden, at man aldrig bør dele sine oplysninger på andres initiativ på nettet eller åbne mistænkelige filer eller links. Man kan med fordel også dobbelttjekke indholdet af uventede e-mails ved at kontakte virksomheden telefonisk.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Opinium på vegne af Mimecast og bygger på svar fra 1.000 danske respondenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere