Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sikkerhed kan være en stopklods for it-innovation

En ny undersøgelse fra VMware viser, at virksomheders it-sikkerhedspolitik kan bremse innovation. Bedre samarbejde mellem it-sikkerheds- og udviklingsafdelingen kan være løsningen i mange firmaer.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er helt traditionelt, at virksomheder har dedikerede teams, der står for henholdsvis it-udvikling og it-sikkerhed, men den tradition bør muligvis gentænkes, for en helt nu undersøgelse fra VMware viser, at den opdeling kan bremse innovationen.

Ifølge undersøgelsen, Bridging the Developer and Security Devide, mener 52 procent af de kreative udviklere og 61 procent af alle it-teams i undersøgelsen, at sikkerhed er en stopklods for innovationen i virksomheder.

Derfor konkluderer rapporten, at sikkerhed bør ses på en ny måde. I stedet for at sikkerhedsteams kun træder til, når der skal rettes op på hackerangreb og potentielle sårbarheder, eller ender med at gå i vejen for innovation, bør sikkerhed indlejres på tværs af mennesker, processer og teknologier.

Det gælder også i Danmark

Undersøgelsen dækker ikke direkte for Danmark, men Lars-Bo Klausen, direktør og landechef for VMware Danmark, fortæller til AOD PRO, at det også gælder i Danmark.

”Selvom vi ikke har tal for Danmark, så er der helt sikkert også virksomheder herhjemme, hvor tech-teams kan nyde godt af at arbejde endnu tættere sammen for at forbedre og optimere deres processer. Det vil nemlig reducere tiden det tager at udvikle nye, bedre og mere sikre løsninger til kunderne,” siger Lars-Bo Klausen.

Ifølge Lars-Bo Klausen bliver it-sikkerhed ofte til en barriere, der bremser innovationsprocessen, fordi udviklerne ikke ved, hvilke sikkerhedsprocedurer de skal følge, når de for eksempel udvikler applikationer eller cloud-løsninger.

”Sikkerhedsteams har til opgave at sikre, at alle løsninger overholder visse sikkerhedsprocedurer inden de implementeres, men undersøgelsen viser, at de ofte først bliver inddraget i processen, når applikationer eller løsninger er færdigudviklet,” fortæller Lars-Bo Klausen.

Dermed opstår der forsinkelser, som kunne have været undgået, hvis it-sikkerhed blev inddraget tidligere i processen. Derfor mener Lars-Bo Klausen at det er vigtigt, at især sikkerhedsteams overvejer, hvordan de bedst muligt kan supportere it- og udviklingsteams for at fremskynde innovation.

Sikkerhed skal være en holdsport

For at løfte den opgave, så mener Lars-Bo Klausen, at it-sikkerhed bør være en opgave, der løftes af alle, og at der kan være mange måder at gøre det på i praksis.

”Der kan naturligvis være mange måder at gøre det på i praksis, og det bør være op til den enkelte virksomhed selv at vurdere, hvad der fungerer bedst. En af måderne er netop at lade it- og sikkerhedsteamet i højere grad indgå i udviklingsteamets arbejde,” fortæller Lars-Bo Klausen.

Han synes også, at det giver mening, at udviklerne bliver sat bedre ind i, hvilke sikkerhedsprocedurer de skal følge.

”Som undersøgelsen viser, tror de fleste af respondenterne, at løsningen vil være at samle de forskellige teams til ét, og det tror respondenterne også bliver en realitet om få år,” pointerer Lars-Bo Klausen.

Frygten for at ”for mange kokke fordærver maden” er ikke noget virksomheder bør bekymre sig over. For ifølge undersøgelsen kan udviklingen af nye applikationer og løsninger gøres hele fem arbejdsdage hurtigere, end i de virksomheder, hvor der ikke er tæt samarbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere