Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Western Digital lancerer hurtige ssd'er med udvidet NAS-ydelse

Western Digital lancerer nu WD Red SN700 NVMe SSD, en cachelagring med høj udholdenhed, som fremskynder NAS-ydeevnen for små og mellemstore virksomheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En ny ssd-cachelagringsenhed fra Western Digital, WD Red SN700 NVMe SSD kan sikre NAS-miljøer, som er åbne 24/7, og applikationer, som til stadighed kører med den højest mulige pålidelighed og udholdenhed.

Dens hurtige systemrespons og I/O-ydeevne er et godt match til miljøer med flere brugere og flere applikationer. Det gør den egnet til små og mellemstore virksomheder, såkaldte smv'er, da den kan bruges til alt fra virtualisering til redigering i samarbejde og intensiv databaselagring. Det kompakte design passer direkte ind i den NVMe-klare M.2-plads, der er tilgængelig i mange af dagens førende NAS-kapslinger.

"Små og mellemstore virksomheder har brug for robuste systemer, der er effektive og intuitive, og i mange tilfælde har de også brug for en eller anden form for infrastruktur på stedet. En NAS-løsning kan gavne de fleste smv'er og give dem den ydeevne, kapacitet og pålidelighed, som de har brug for. Til mere avancerede og ydelsesintensive applikationer har NAS-systemet dog brug for forstærkning," siger Eric Spanneut, næstformand for Client and Enterprise SSDs i Western Digitals Flash Business-enhed. "Vores nye WD Red SN700 NVMe SSD er den perfekte cachelagring, som supplerer vores WD Red HDD'er i NAS-miljøer med høj kapacitet."

Letter presset

Ifølge IDC's FutureScape vil mindst 70 procent af de digitalt fungerende smv'er arbejde i henhold til en hybridmodel i 2021, når distancearbejde bliver normen.

Dette kan lægge pres på virksomhedsledere, da de og deres medarbejdere eller It-konsulenter anvender avancerede processer som virtualisering, samarbejdsredigering og andre intensive databasearbejdsbelastninger til at håndtere det sømløse flow af data.

For små og mellemstore virksomheder er NAS – netværkstilsluttet lagring – en af de mest almindelige metoder til at få adgang til, dele og beskytte data ved siden af skyen. NAS-løsninger hjælper SMB'er med at løse problemet med latenstid og delt fjernadgang til data eller programmer over netværket.

"NVMe-teknologien er nu mere integreret i QNAP-løsninger end nogensinde før, og de fleste af vores RAID-modeller understøtter M.2 SSD-cachelagring som standard," siger Tamblyn Calman, salgs- og marketingdirektør i QNAP. "WD Red SN700 NVMe SSD hjælper med yderligere at forbedre lagringsmulighederne i QNAP's produktportefølje ved at øge NAS-systemets læse- og skrivehastigheder uden at øge det samlede antal diske i matricen."

Nøglefunktioner i WD Red SN700 NVMe SSD:

• Høj ydeevne - Op til 3.430 MB/s** ydeevne (500 GB og 1 TB modeller), hvilket er mere end fem gange så høj sekventiel læseevne i forhold til SATA-enheder.
• Høj pålidelighed og udholdenhed - Enheden er optimeret til NAS-miljøer med arbejdsbelastning døgnet rundt og tilbyder høj pålidelighed og udholdenhed på op til 5.100 TBW (4 TB-modellen) for at håndtere den konstante caching af læse- og skrivecyklusser.
• Høj kapacitet - WD RED SN700 NVMe SSD fås med kapacitet fra 250 GB* til 4 TB* for at dække nuværende og fremtidige cachingbehov.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere