Artikel top billede Ikon

(Foto: Computerworld)

De fleste unge ønsker fleksible arbejdstider

I kølvandet på corona forventer medarbejdere under 40 år mere fleksibilitet og større forståelse for livet uden for arbejdspladsen fra deres arbejdsgivere, viser en undersøgelse fra it-virksomheden Citrix.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomheder bør tilbyde langt mere fleksibilitet, hvis de fremadrettet vil tiltrække og fastholde unge talenter med digitale kompetencer.

Ifølge en global undersøgelse fra it-virksomheden Citrix er medbestemmelse over ens arbejdstid og arbejdsgiverens forståelse for familielivet nemlig blandt de forhold, som langt de fleste unge forventer af deres arbejdsplads.

Hele 82 procent af 2.000 adspurgte under 40 år svarer, at arbejdsgivere bør tilbyde medarbejdere muligheden for fleksible arbejdstider. 74 procent mener, at arbejdsgivere bør have større forståelse for medarbejdernes forpligtelser i forhold til familien, og 69 procent mener, at det bør være muligt at vælge en fire-dages arbejdsuge.

”Undersøgelsen peger på, hvor vigtigt det er at give den enkelte medarbejder medbestemmelse – særligt for de yngre generationer. Ledere bliver nødt til at gøre det muligt for deres medarbejdere at arbejde overalt og fra enhver digital enhed og tjeneste,” siger Donna Kimmet, der er Chief People Officer i Citrix.

Digitale generationer er værdifulde

Med det seneste års digitale omstilling er unge med digitale kompetencer blevet ekstra attraktive på arbejdsmarkedet. Ifølge Citrix’ seneste undersøgelse og rapport er der klar sammenhæng mellem et virksomheders overskud og digitale kompetencer. Stiger procentdelen af digitale unge i et land med ét procentpoint, stiger landets virksomheders evne til at skabe overskud med tilsvarende 0,9 procentpoint.

Forholdet mellem antallet af digitale medarbejdere og rentabilitet betyder, at virksomheder bør sætte fokus på rammerne for en mere fleksibel arbejdsplads fx ved at indføre klare retningslinjer for hjemmearbejde og have de rette digitale redskaber til rådighed. Ikke mindst fordi 90 procent af de unge ifølge undersøgelsen ikke ønsker at vende tilbage til kontoret på fuld tid.

”Det er afgørende, at virksomheder prioriterer medarbejdernes digitale helbred og samtidig sikrer, at teknologien på arbejdspladsen fungerer sømløst og er tilpasset de yngre generationer. Det er med til at sikre de bedste betingelser for innovation og værdiskabelse,” siger Donna Kimmet.

Ifølge undersøgelsen bør virksomhedsledere være opmærksomme på, at der kan være forskel på på digitale præferencer hos forskellige generationer. De yngre generationer foretrækker eksempelvis at benytte sociale medier og beskedtjenester til at kommunikere i deres arbejde, mens lederne foretrækker e-mail.

Om undersøgelsen

I 2020 og 2021 interviewede vi 2.000 digitale indfødte (750 Generation Z og 1,250 Millennials) samt 1.000 virksomhedsledere i store, etablerede virksomheder og mellemstore virksomheder. Respondenterne kommer fra Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Mexico, USA, de Arabiske Emirater, Kina, Indien og Japan. Undersøgelsen er baseret på input fra følgende brancher: finansindustrien, sundhedsvæsenet, teknologi, serviceindustrien, produktion og detailhandlen.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis