Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny pakkeløsning skal gøre det nemmere at være elbilejer

Fire virksomheder går nu sammen om at levere en pakkeløsning, der gør det nemt, gennemsigtigt, billigere og frem for alt trygt for danskerne at være elbilejere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Undersøgelser viser, at danskerne vil køre på el. Men, det kan være forvirrende at skifte fossilbilen ud med en elbil. Fire startup virksomheder går nu sammen om at levere en pakkeløsning, der gør det nemt, gennemsigtigt, billigere og frem for alt trygt for danskerne at være elbilejere.

De fire startupvirksomheder forsikringsselskabet Undo, el-levenrandøren barry, ladeboksforhandler Zapp Mobility og og softwarevirksomheden Monta tager med et nyt partnerskab kampen op mod de store spillere i henholdsvis forsikrings-, el-, og opladningsbranchen.

For selvom salgstallet på el- og hybridbiler er stigende i Danmark (i august udgjorde elbiler 19% af salget af nye biler), er vi langt bagefter vores nordiske naboer. Det mener virksomhederne bag den nye pakkeløsning ikke mindst skyldes, at det er svært for bilisterne at navigere i tilkøbsprodukter, såsom bilforsikring, opladningsmuligheder og el-udgifter, når man anskaffer sig en elbil. Derfor er de nu gået sammen om en enkel og fleksibel pakkeløsning til elbilejerne: elbilstartpakke.dk.

“De fleste, der har overvejet at købe en elbil eller allerede har anskaffet sig en, kan skrive under på, at der følger mange udfordringer i kølvandet på den beslutning. Uigennemskuelige bilforsikringer og ladeløsninger med skjulte gebyrer, der binder elbilsejerne på hænder og fødder er den virkelighed, de bliver mødt af i dag. Derfor er vi nu fire virksomheder, der er gået sammen og tilbyder et starter-kit til eksisterende og kommende elbilsejere, hvor de med skræddersyede løsninger bliver dækket ind fra top til tå”, fortæller Tim Myhrvold, VP Operations hos Undo.

Starter-kittet til elbilejere er en samlet og billigere indgang til tre digitale tjenester i form af en ladeløsning, et el-abonnement og en elbilforsikring. Man kan vælge at købe hele pakken eller blot tilkøbe enkelte af løsningerne afhængig af behov. Det skal nemlig være ukompliceret at skifte fossilbilen ud med en elbil, lyder det fra de fire virksomheder, der i alle deres produkter skræddersyer individuelle løsninger til kunderne.

Inden for opladning af elbiler har store virksomheder eksempelvis haft succes med opladningsløsninger til ca. 700 kr. om måneden, selvom de fleste i virkeligheden kunne spare meget ved en customized løsning tilpasset deres behov.

“Man skal køre over 30.000 km om året og lade væk hjemmefra, før all-you-can-eat ladeabonnementer betaler sig. Faktum er, at danskerne i gennemsnit kun kører 16.000 km om året og oplader bilen hjemme 90 % af gangene. Af denne simple grund har vi lavet en løsning, hvor du kun betaler for det, du reelt bruger”, fortæller Eric Scharnowski, stifter af Zapp Mobility. De store ladegiganter har forsøgt at tage monopol på opladning i Danmark, men flere danskere er begyndt at få øjnene op for alternativer, lyder det fra Eric S. Det samme skred i opfattelse finder sted i forsikringsbranchen.

Hos forsikringsselskabet Undo har man sammensat en særlig forsikring til elbilsejere, hvor man er fuldt dækket ind. Samtidig er deres bilforsikring baseret på, hvordan du kører, og ikke efter hvem du er på papiret.

“Nutidens bilforsikringer er ikke fulgt med udviklingen, og derfor har Undo lavet en ny forsikring målrettet elbilsejere. Forsikringen hjælper elbilister, hvis batteriet løber tør, går i stykker, eller ladekablerne bliver stjålet. Med Undo appen kan du som billist teste din kørsel i 1-3 uger og få en pris, der afspejler, hvordan du kører, og ikke som de andre bilforsikringer kun baserer sig på din alder eller hvor du bor”, Tim Myhrvold, VP for Commercial Operations hos Undo.

Skjulte gebyrer på strøm lever i bedste velgående

Hos barry deler de samme holdning om digitalisering og nytænkning af branchen. Sammen med opladning og forsikring af elbiler skal det danske energimarked være præget af gennemsigtighed, teknologi og frem for alt forbrugerens behov.

“Det er på tide at nytænke det danske energimarked. Derfor har barry sløjfet alt det med småt, og erstattet det med strøm til indkøbspris, fuld gennemsigtighed, og den nyeste teknologi. barry-appen hjælper med at oversætte data fra danskernes elmåler, så de selv kan påvirke deres forbrug og få en grønnere hverdag. Det synes vi, er strøm som det burde være,” fortæller Christophe Lephilibert, CCO hos barry, den app-baseret el-leverandør.

“Som tech-virksomheder vil vi gerne give vores brugere en gnidningsfri digital oplevelse, og vi undersøger mulighederne for at implementere vores services i hinandens produkter. Der er mange synergier mellem vores brands og ambitioner, og derfor vil et større samarbejde i fremtiden give mening for både os og forbrugerne,” afslutter Christophe Lephilibert.

Alle, der vælger elbilstartpakken, får følgende fordele:

• 500 kr. i rabat på en ladeboks, samt den 1. måneds service for elrefusion gratis
• 30% rabat på deres el-abonnement
• 12 måneders gratis “Elbil power-up”-forsikring
• En gratis RFID-nøgle

Elbilstartpakke.dk er gået i luften torsdag 16. september og henvender sig både til eksisterende og kommende ebilejere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere