Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

iPad mini har fået flere kræfter og nyt design

iPad mini har skærm fra kant til kant, ny A15 Bionic-chip, I fokus-kamera til videosamtaler samt 5G, USB-C og meget mere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye iPad mini har en større 8,3" Liquid Retina-skærm med smalle kanter, men bevarer den kompakte størrelse vi kender. Med avancerede teknologier som en lysstyrke på 500 nits, bredere farveområde (P3), antirefleks-belægning på skærmen, True Tone og fuld laminering er der tale om en gennemgribende opgradering af billedkvaliteten. Ny stereolyd fra højttalerne skal samtidig give en større oplevelse i film.

Designet med skærm fra kant til kant er gjort muligt ved at flytte Touch ID til den øverste knap på iPad mini.

iPad mini understøtter nu Apple Pencil (2. generation), som fastgøres magnetisk til iPad mini for trådløs opladning og parring.

iPad mini får en kæmpe forbedring i ydeevne fra den nye A15 Bionic-chip, der samtidig giver batteritid til en hel dag.

Avancerede kameraer

I fokus-funktionen på iPad Pro er nu tilgængelig på iPad mini, så brugerne kan opleve endnu mere medrivende videoopkald. Et opdateret forsidekamera med ultravidvinkel med en ny 12 MP sensor og et meget bredere synsfelt giver mulighed for I fokus, der automatisk panorerer kameraet for at holde brugerne i fokus, når de bevæger sig rundt. Når andre slutter sig til, registrerer kameraet også dem og zoomer nemt ud, så alle uden problemer kommer med i samtalen.

Kameraet på bagsiden har nu en 12 MP sensor med Focus Pixels og større blændeåbning til at tage skarpe, levende billeder. Kameraet på bagsiden har også True Tone Flash, der er perfekt til at tage billeder i svagt lys. Med en ny ISP i A15 Bionic-chippen vil brugerne også se utroligt naturlige billeder med Smart HDR, der forbedrer billedkvaliteten ved at gøre detaljer synlige i både mørke og lyse områder.

5G og USB-C

Med 5G på iPad mini kan kunderne nu gøre endnu mere med hurtigere trådløse forbindelser på farten. 5G lader iPad mini nå maksimale hastigheder på op til 3,5 Gbps under optimale forhold. Wi-Fi 6 sikrer også endnu hurtigere Wi-Fi-forbindelser.

iPad mini har nu en USB-C-port til op til 5 Gbps dataoverførsel, som er 10 x hurtigere end den tidligere generation, og kan sluttes til et bredt økosystem af tilbehør med USB-C-stik, herunder kameraer, ekstern lagerplads og skærme med op til 4K. USB-C giver mulighed for arbejdsgange med højt båndbredde-input og -output både til almindelige brugere og kreative professionelle. Det er perfekt for en fotograf, der tilslutter kameraer ude på en location, eller en læge, der udfører en ultralydskanning via fjernadgang.

Flere funktioner

iPadOS 15 giver nye funktioner, der udnytter de unikke muligheder, iPad tilbyder. De hjælper brugerne med at blive mere produktive og gør iPad mini endnu mere alsidig:

• De nye widgetlayouts til hjemmeskærmen og Appbiblioteket gør det enkelt at tilpasse iPad mini og organisere apps.
• Nu kan brugerne tage noter i hele systemet med Hurtige noter, og der er nye muligheder for at samarbejde og organisere, uanset om man bruger tastaturet eller skriver med Apple Pencil.
• Nu findes Oversæt-appen også på iPad med nye funktioner, der gør samtaler nemmere og mere naturlige, inklusive Oversæt automatisk og ansigt til ansigt-visning.
• Multitasking er endnu mere intuitiv, hvor funktioner som Split View og Slide Over er nemmere at finde, nemmere at bruge og mere effektive.
• Livetekst bruger enhedens indbyggede intelligens til at genkende tekst på et billede og sørge for, at brugerne kan interagere med den. For eksempel kan et billede af en butik indeholde et telefonnummer og muligheden for at ringe til det.
• Med fokusfunktionen kan brugerne filtrere notifikationer automatisk efter, hvad de laver, f.eks. arbejde, læse, træne, spille spil eller sove.
• FaceTime-opkald føles mere naturlige med rumlig lyd og en ny Portræt-funktion. Og nu giver FaceTime-gruppeopkald mulighed for at vise deltagerne i lige store felter i en ny netoversigt.

Den nye iPad mini kan bestilles fra i dag på apple.com/dk/store og i Apple Store-appen i 28 lande og de vil være tilgængelige fra fredag den 24. september

iPad mini Wi-Fi-modeller koster fra 4.299 kroner, og Wi-Fi + Cellular-modeller fra 5.599 kroner. Den nye iPad mini fås i konfigurationer med 64 GB og 256 GB og i farverne lyserød, stjerneskær, lilla og space grey.

Sammen med den nye iPad mini kom også en ny iPad. Læs mere om den her:

https://www.altomdata.dk/ny-ipad-store-forbedringer-og-dobbelt-saa-meget-lager-til-samme-pris/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere