Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

46 procent ser lyst på at afværge klimakrisen i deres livstid

Trods nylige dystre meldinger fra FN’s klimapanel tror knap hver anden, at klimakrisen kan vendes i deres levetid, viser ny global undersøgelse fra teknologivirksomheden Epson.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Historiens varmeste juli. Skovbrande i Europa, Nordamerika og Asien. Oversvømmelser i Kina, Colombia og Tyskland. Året har budt på en række foruroligende tegn på klimaforandringer, som FN’s klimapanel i august slog fast som værende menneskeskabte.

Visse forandringer kan ifølge klimapanelet tage tusinder år at vende. Alligevel er store dele af verdens befolkning overbevist om, at udviklingen kan vendes.

I en global undersøgelse iværksat af teknologivirksomheden Epson svarer 46 procent af de 15.264 respondenter, at de er enten optimistiske eller meget optimistiske om, at krisen kan afværges i deres levetid. Til sammenligning er 27 procent enten pessimistiske eller meget pessimistiske for, at det vil være tilfældet.

Stemmer ikke med realiteterne

Optimismen baserer sig ifølge undersøgelsen på en tiltro til større samfundsfokus på klimaforandringer, at ny forskning og teknologi kan føre til bæredygtige løsninger, og at der er en stærk bevægelse mod vedvarende energi.

Men optimismen står ifølge direktør for bæredygtighed i Epson, Henning Ohlsson, ikke helt mål med realiteterne.

”I takt med at klimakrisen udfolder sig foran øjnene på os, vækker det bekymring, at mange mennesker ikke anerkender – eller sågar benægter – dens eksistens. Klimapanelets rapport bør være en øjenåbner for alle regeringer, virksomheder og individer og tilskynde os til at arbejde sammen, så det forestående COP26 leder til beslutninger og inspirerer os til at handle sådan, at vi kan imødekomme klimaforandringerne,” siger han.

Ambitioner trumfer handlinger

Mens langt størstedelen af de adspurgte i undersøgelsen anerkender klimaforandringerne som værende menneskeskabte, så kniber det med at ændre på vanerne – også selvom de har lysten til det.

65 procent af de adspurgte svarer eksempelvis, at de gerne vil eller planlægger at reducere private og forretningsrejser, men blot 40 procent har reelt gjort det. Samtidig er 68 procent enige i, at man bør bruge elbiler, mens blot 16 procent har taget springet.
Slutteligt mener 63 procent, at man bør lade være med at handle med virksomheder, som ikke agerer bæredygtigt, men kun 29 procent har reelt ændret deres shoppingvaner.




IT-JOB

Quadsat ApS

Software Developer

Politiets Efterretningstjeneste

Ambitiøs Enterprisearkitekt til PET

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv AD-specialist hos PET
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere