Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Logitech lancerer trådløse earbuds til arbejdsbrug

De nye øretelefoner Zone True Wireless og Zone Wired Earbuds er certificeret til store videokonference-platforme og sikrer smartere videomøder og sømløs tilslutning på tværs af enheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hybrid-arbejde er det nye sort. Her er en et sæt gode høretelefoner et must. For dem, der fortrækker små earbuds, er Logitech nu klar med en løsning.

Zone True Wireless og Zone Wired Earbuds er de første fuldt trådløse øretelefoner, der er certificeret til alle tre store videokonference-platforme: Google Meet, Microsoft Teams og Zoom.

En førsteklasses noice-cancelling-mikrofon og Active Noise Cancellation-funktionalitet skal sikrer krystalklar lyd ved hvert eneste opkald, uanset distraktionerne fra omgivelserne. Dertil byder de nye earbuds på minimalistisk, moderne design, et stilrent look og højkvalitetslyd på video.

"De nuværende trådløse løsninger tvinger forbrugerne til at vælge mellem traditionelle headsets, der æstetisk ikke passer til videomøder, eller at gå på kompromis med lydkvaliteten. Med øretelefonerne Zone True Wireless og Zone Wired Earbuds behøver man ikke længere gå på kompromis. Disse øretelefoner er designet til at se godt ud på videomøder og har samtidig førsteklasses lyd, certificeret af de største videoplatforme", siger Scott Wharton, general manager og vice president, Logitech Video Collaboration.

Lang batterilevetid

Bluetooth- og USB-tilkoblingsmuligheder sikrer en pålidelig tilslutning både til smartphone og computer. På den måde kan man nemt skifte mellem de to enheder og tilgå både videomøder og telefonopkald - og med dobbelt så lang batteritid sammenlignet med de førende enheder på markedet. Samtidig er certificeringen fra de store videokonference-platforme med til at løfte niveauet for lyd under onlinemøder - og for IT-ansvarlige sikrer det pålidelig performance på tværs af enheder i hele IT-økosystemet.

Zone True Wireless kommer i to farver, Graphite og Rose. Øretelefonerne har høj komfort, tilslutning på tværs af enheder og perfekt klarhed ved hvert opkald.

Sammen med Zone True Wireless lancerer Logitech også Zone Wired Earbuds til medarbejdere og arbejdspladser, der ønsker en professionel plug-and-play-mulighed. Zone Wired Earbuds giver mulighed for at deltage i online-møder uanset hvor man er, via USB-C, USB-A, og 3.5mm tilslutning.

Logitech Zone True Wireless og Zone Wired Earbuds er tilgængelige i løbet af efteråret 2021 med en vejledende udsalgspris på 2.490 kroner og 749 kroner. De rosa-farvede Zone True Wireless fås i første omgang eksklusivt på Logitech.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere