Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Modehus skaber bling-højttaler til 18.000 kroner – med 35 blinkende LED-pærer

Fans af modeikonet Louis Vuitton kan nu pryde stuen med en trådløs luksushøjttaler i snurretop-udformning. Prisen er over 18.000 kroner, men der er så også masser af bling-effekt.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skulle dit hjem mangle en ikonisk designgadget med høj bling-værdi, har designbrandet Louis Vuitton lanceret en trådløs højttaler med et næsten ufo-lignende udseende.

Horizon Light Up Speaker er dækket af Louis Vuittons klassisk monogram på siderne. Bagsiden viser til gengæld en prislap på 2890 US-dollar svarende til cirka 18.200 danske kroner.

Kampvægt på et kilo

Ifølge Louis Vuitton er Horizon-højttaleren tænkt som et kunstnerisk indslag til hjemmet. Men den er også udstyret med bærerem, så den glade ejer kan tage den med på promenade. Vægten er dog på et kilo, så det hjælper at frekventere et fitnesscenter.

Horizon er udført i metal og læder og har 35 LED-lys i hele højttalerens diameter på 18 centimeter, og de blinker naturligvis i takt med musikken. Det specielle udseende er inspireret af firmaets runde Toupie-håndtaske, der fås i et lignende snurretop-design.

Sender lyd ud 360 grader

Teknisk er Horizon udstyret med indbygget mini-subwoofer, to diskanthøjttalere og tre mikrofoner til opkald. Med højttaleren følger en dock til opladning. Lyden sendes ud 360 grader fra enheden. En opladning giver 15 timers afspilning.

Musikken kan sendes til Horizon via Bluetooth 5.1 og AirPlay 2. Har man en USB-C-enhed, kan man også bruge docken til ekstern opladning.

Flere moderigtige gadgets

Louis Vuittons Horizon Light Up Speaker er et af det franske modehus’ første forsøg med en egentlig it-baseret gadget. Tidligere har firmaet blandt andet produceret in-ear-hovedtelefoner med etuier samt smartphone-covers.

Horizon kan bestilles via Louis Vuittons hjemmeside. Levering sker fra 31. juli – så du må være lidt tålmodig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere