Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Massiv fremgang MEN: Derfor vil mange danskere stadig ikke købe elbil

2020 blev et rekordår for elbiler i Danmark, der oplevede en stigning i salget på mere end 150 procent. Men trods den store succes vil næsten halvdelen af danskerne ikke købe en elbil af én særlig grund. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Clever/NRGi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De seneste år er teknologien blevet væsentlig forbedret i elbiler, og det afspejlede sig i salget i 2020, hvor knap hver tiende solgte bil kørte på el. Men trods den store fremgang vil lidt under halvdelen af danskerne ikke udskifte deres benzin- eller dieselbil med en elbil. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Clever, der er en del af NRGi-koncernen.

Her svarer godt 40 procent af de adspurgte, at de ikke vil købe en elbil, fordi de ikke kan køre langt nok på en opladning, og i samme ombæring udpeger de også en forbedring af el-bilernes batterier som afgørende for at købe en i fremtiden.

Men selvom der altså stadig er en vis skepsis blandt danskerne for el-biler, så mener skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild, alligevel der er en positiv bevægelse i gang.

”Den grønne omstilling er enormt vigtig, og her spiller en udvikling af vores bilpark en stor rolle. Men omstilling kræver altid tilvænning, og det synes jeg, undersøgelsen afspejler. Vi ser dog store stigninger i salg af el-biler, så der er ingen tvivl om, vi bevæger os i den rigtige retning,” siger Henrik Sagild, der også peger på, at en ændring i afgifterne formentlig vil kunne sætte skub i udviklingen.

”Vi kan se, at økonomi spiller en stor rolle, når danskerne skal købe ny bil. Så derfor kan det muligvis have en positiv indvirkning på salget af el-biler, hvis man fra politisk hold ser på, om afgiftsniveauet skal justeres,” siger Henrik Sagild.

Flere ladestandere skal gøre elbiler mere attraktive

Mens undersøgelsen viser, at danskerne er bekymret for elbilernes rækkevidde, investerer Clever, der er en del af NRGi-koncernen, i flere ladepunkter landet over. Det gør de, for at styrke et danske ladenetværk, hvor der allerede i dag er kort til nærmeste ladestander, uanset hvor man befinder sig i landet.

”Vi skal tage danskernes bekymringer alvorligt og følge op med viden, så flest mulige danskere bliver trygge ved at vælge elbilen. Faktum er, at du i Danmark ikke kan komme mere end 35 km væk fra et åbent offentligt ladepunkt fra Clever. Dertil kommer andre ladeoperatørers ladepunkter”, fortæller Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller og fortsætter.

”Men vi har brug for mange flere relevante offentlige ladepunkter, og derfor investerer vi ambitiøst og langsigtet sammen med vores ejere NRGi og Andel i 10.000 nye offentlige ladepunkter til alle elbilister i alle dele af landet inden udgangen af 2025.”

Også fra politisk hold er der et stort fokus på at gøre elbilerne mere attraktive og blandt andet sikre, at det bliver nemmere at få ladet sin bil, når man bevæger sig rundt på de danske veje. Den danske regering foreslog i april at afsætte 500 millioner kroner frem mod 2030 til udviklingen af godt 50 ladeparker med omkring 630 lynladepladser.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Clever, der er en del af NRGi-koncernen i marts 2021 blandt 1057 repræsentativt udvalgte danskere.

Hvorfor vil du ikke købe en elbil?

Fordi den ikke kan køre langt nok på én opladning 42,2%
Fordi den er for dyr 40%
Fordi afgifterne er for høje 14,4%
Jeg ser ikke el-biler som et reelt alternativ til benzin/diesel-biler 14,7%
Fordi der er usikkerhed om elbilafgifterne 9,5%
El-biler er ikke gode nok i forhold til benzin/diesel-biler 14,7%
Andet 17,2%
Ved ikke 6,1%

Hvilken type bil bliver den næste, som du køber?

Benzinbil 19,5%
Dieselbil 6,7%
El-bil 8,6%
Hybridbil 14,6%
Skal ikke købe en ny bil 24,6%
Ved ikke 26,1%




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere