Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så er det ude! Her er OnePlus' nye ur

OnePlus Watch er et smartwatch der lægger vægt på stil, brugervenlighed og lang batterilevetid. Det er ikke så avanceret som nogle af konkurrenterne, men prisen bliver formentlig heller ikke så høj.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var ikke kun nye mobiler, der blev præsenteret på OnePlus' pressemøde i går. Producenten meldte sig også med et produkt i en kategori som er helt ny for OnePlus. Et ur.

Bag det ikke synderligt opfindsomme navn OnePlus Watch finder man et ur, der er først og fremmest er skabt med stil, brugervenlig og batteritid i fokus.

OnePlus Watch har ikke adgang til eksterne apps, men gør det muligt at se og svare på meddelelser, foretage og besvare opkald, afspille musik og tage fotos.

Uret leveres med 4 GB lagerplads (2 GB til faktisk brug), som kan anvende til musik, og det er kompatibelt med de fleste Bluetooth-høretelefoner.

OnePlus Watch kan også forbindes med OnePlus TV og fungere som en smart fjernbetjening, der kan justere lydstyrken ved opkald eller slukke for fjernsynet, når det registrerer, at brugeren er faldet i søvn.

Kvalitetsdesign

OnePlus Watch er produceret i samme kvalitet som OnePlus’ smartphones. Det runde design minder om et traditionelt armbåndsur med en glat bue på siden af kassen, der er håndpoleret med mere end 20 behandlinger. Den 46 mm urskive er i rustfrit stål med 2,5D buet glas og et strålende blankt CD-mønster på rammen.

OnePlus Watch har en støv- og vandafvisende klassificering på 5ATM + IP68 . Derudover kommer det med over 110 træningsprogrammer, inklusiv automatisk tracking af gang og løb, og uret holder styr på selv de mest intense træningsprogrammer.

OnePlus Watch kan måle puls, afstand, kalorier, hastighed og SWOLF-effektivitet for svømmere. Med en indbygget GPS sporer OnePlus Watch al aktivitet nøjagtigt, selv når telefonen ikke er ved siden af brugeren. Uret tilbyder også overvågning af iltmætning i blodet, stressovervågning, vejrtrækningsøvelser, pulsalarmer og påmindelser, der alt sammen let håndteres i OnePlus Health-appen.

Som supplement til den minimalistiske æstetik i den almindelige udgave af OnePlus Watch er OnePlus Watch Cobalt Limited Edition et premium design, udarbejdet i materialer, der traditionelt kun findes på luksusure. Urkassen er fremstillet af koboltlegering, et allergivenligt materiale, der er dobbelt så hårdt og mere robust end traditionelt rustfrit stål.

OnePlus Watch får strøm til en hel dag på kun fem minutter i opladeren eller en uges strøm på kun 20 minutter. Det indbyggede 402 mAh batteri rummer strøm til to ugers moderat brug samt og en uges strøm til de mest aktive brugere.

Hvad mon det koster?

Desværre er prisen ikke meldt ud endnu. Dansk pris og tilgængelighed på OnePlus Watch vil blive frigivet om 1-2 uger. Det bliver interessant at se, hvad den lander på. OnePlus er kendt for stærke priser, så vi regner med at det også vil gælde uret. Vi gætter på lidt over 2.000 kroner. Er det helt hen i vejret? Skriv gerne dit eget gæt i kommentarfelter herunder ...

Uret blev lanceret sammen med den nye topmobil OnePlus 9 Pro, som vi allerede har testet. Læs anmeldelsen herunder:

https://www.altomdata.dk/oneplus-9-pro-test-er-oneplus-den-nye-kamerakonge/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere