Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne blandt verdens mest 5G-skeptiske

I en stor global undersøgelse indtager Danmark en kedelig tyvendeplads, når det gælder 5G-skepsis, og det kan påvirke erhvervslivet og vores teknologisk udvikling.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

5G er en af de nye teknologier, som forventes at få størst betydning for erhvervslivet og for forbrugerne. Teknologien er drevet af høj hastighed og meget lave latenstider, og dermed er 5G en teknologi, der har et stort potentiale til at åbne op for alle de funktioner, teknologier som augmented reality og Internet of Thing tilbyder.

Men en ny undersøgelse fra Prolifics Testing viser, at folk over hele verden er skeptiske overfor den nye mobile bredbåndsteknologi, og at de søger flittigt på nettet efter de forhold, som bekymrer. Det er søgefraser som ”Er 5G skadeligt”, ”Udgør 5G en sundhedsrisiko”, og ”Er 5G skyld i coronavirus”.

USA er det land i verden, som har flest skeptikere – med 374.700 søgninger om måneden. Men Danmark ligger også ganske godt til i denne statistik. Faktisk så kommer vi ind på tyvendepladsen blandt de lande i hele verden, som er mest skeptiske overfor 5G-teknologien.

En vigtig opgave for teleselskaberne

I Danmark er en af de helt store spillere på udrulning af 5G, TDC Net, og AOD PRO har spurgt teleselskabet, om det var en bekymring selskabets ansatte blev mødt med, og ikke mindst om, hvad en teleudbyder kan gøre for at imødegå folks frygt for den nye teknologi.

”I slutningen af 2020 afsluttede TDC NET udrulningen af det landsdækkende 5G-net. Igennem hele processen med at gøre 5G tilgængeligt for både borgere, virksomheder og institutioner, har vi oplevet meget positive tilbagemeldinger på tværs af kommuner – og en stor interesse i at få endnu bedre dækning og en hurtigere mobilforbindelse via 5G-netværket,” siger underdirektør hos TDC Net Toke Binzer til AOD PRO.

”Der er selvfølgelig også en mindre gruppe borgere, som er bekymrede over den nye teknologi. Her har vi som teleselskab en vigtig opgave i at indgå i dialog og formidle faktuel viden og information. Det er en opgave, vi meget gerne påtager os, da det er afgørende, at borgerne har fuld tiltro til, at vi som udbyder af digital infrastruktur naturligvis lever fuldt op til alle regler og retningslinjer, der gælder for området,” forklarer Toke Binzer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere