Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få styr på kabelrodet – ny labelprinter med ny laminerende tape

Brother lancerer en labelprinter til opmærkning af netværksinfrastruktur og kabler. Den ledsages af ny serie af selv-laminerende tape.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et stort netværk er lig med mange kabler - også i den trådløse æra. For at få overblik over kabelrodet kan man mærke hvert enkelt kabel, og det kan ske med for eksempel denne nye labelprinter fra Brother, PT-E550WNIVP, som er specialbygget til netop opmærkning af kabler og netværksinfrastruktur.

En ny serie af selv-laminerende tape er også blevet lanceret, og tapen er egnet til at bruge sammen med labelprinteren.

Hele pakken

Den nye pakke indeholder alt, hvad man behøver til netværksidentifikation af eksempelvis patch-paneler, patch-kabler, optiske fiberkabler, frontplader, racks og udstyr, oplyser Brother.

Den specialdesignede Pro Tape omfatter stærkt klæbende tape, Flexi-ID, tape, selv-laminerende tape og sikkerhedstape, så man kan producere slidstærke og langtidsholdbare labels, der overholder identifikationsstandarderne ANSI TIA-606-C og ISO/IEC 14763-2. Det er samtidig branchens standard for labels til identifikation af netværkskabler.

Henning Elkjær, Nordic Marketing Director & Sales Director, Brother Nordic A/S, siger om lanceringen af den nye labelprinterpakke:

”Denne brugervenlige labelprinter med integreret wi-fi er det perfekte værktøj til alle, der arbejder med netværksinfrastruktur. Du får én samlet løsning til alle anvendelsesområder. Brothers PT-E550WNIVP er hurtig, pålidelig og holdbar. Den har automatisk kniv og halvklip-funktion, så de printede labels bliver siddende på bagpapiret og let kan pilles af i korrekt rækkefølge."

”Vi er også meget begejstrede for vores nye, selv-laminerende tape. Som mange af vores øvrige tapes får vores selv-laminerende tape et ekstra holdbart lamineringslag over teksten, mens de printes. I modsætning til konkurrerende mærker gør denne innovative label fra Brother det muligt, ved arbejde med netværksinfrastruktur, at anvende en 24 mm bred label på de tykke CAT6A-kabler og samtidig sikre, at teksten er fuldstændigt beskyttet mod slidskader,” tilføjer Henning Elkjær.

PT-E550WNIVP er kompatibel med Windows og Mac – og med smartphones via Brother iLink&Label-appen. Det betyder, at brugeren kan oprette forbindelse med sine Fluke Networks Linkware Live-projekter i skyen samt overføre kabel-ID’er til printeren og opnå hurtig og nøjagtig opmærkning af kabler.

Sammen med Fluke

Appen er et resultat af Brothers partnerskab med Fluke Networks’ LinkWare Live Affiliates-program.

”Den lette adgang til Fluke Networks betyder, at man hurtigt og nemt kan udskrive mange labels, og det er samtidig med til at reducere antallet af fejlopmærkninger, der ofte opstår, når kabel-ID-numrene indtastes manuelt,” forklarer Henning Elkjær.

”PT-E550WNIVP kan også kommunikere med Brothers Mobile Cable Label Tool-app, så brugerne kan oprette og printe labels fra deres smartphone når som helst og hvor som helst,” føjer han til.

Pakken indeholder labelprinteren PT-E550WNIVP, 24 mm sort på hvid selv-laminerende tape og 9 mm tape sort på hvid stærkt klæbende tape samt en AC-adapter og et genopladeligt batteri. Det hele leveres samlet i en robust kuffert, oplyses det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere