Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

IoT revolutionerer flådestyring – ny dansk løsning er klar

Flådestyring er under forandring, og nu handler det om internet of things. I dag lancerer teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, en IoT-baseret løsning i samarbejde med danske r2pTracking.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

IoT er ved at revolutionere flådestyring. Transportvirksomheder kan få et langt større og mere aktuelt overblik over gods, køretøjer og disses performance end nogen sinde tidligere. Alle disse data kan samles i en central brugerflade, der som i eksemplet på billedet øverst i artiklen kan aflæses på for eksempel en tablet.

Løsningerne er der altså allerede, også i Danmark, hvor teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business, i dag lancerer et nyt produkt, som har fået navnet Asset Management.

Denne nyhed er en IoT-baseret løsning til både flådestyring og sporing af aktiver, som giver 3's erhvervskunder mulighed for at holde bedre styr på deres enheder og ressourceforbrug. Løsningen er skabt i samarbejde med danske r2pTracking, der bistår med software og udstyr såsom GPS og sensorer, mens 3Business leverer simkort og IoT-platform, som fremover også vil blive benyttet af r2pTrackings egne kunder. R2pTracking blev stiftet i 2004 og beskæftiger i dag 42 medarbejdere i Viborg

Tre forskellige løsninger

Under paraplyen Asset Management kan 3’s erhvervskunder fremover vælge tre forskellige løsninger: Fleet Management til flådestyring, EcoTrack, som giver yderligere indsigter i for eksempel brændstofforbrug, kørehviletider og vejforhold, samt Asset Tracking, som gør det muligt at spore aktiver som værktøj, containere eller andet gods.

Asset Management-løsningerne kan dermed bruges til at optimere alt fra ruteplanlægning til CO2-aftryk, forklarer 3Business.

”Det er slut med at overlade ting til tilfældighederne. Internet of things betyder, at virksomhederne kan følge og måle alt og dermed optimere på alle parametre til gavn for forretningen. Det er flådestyring og asset tracking helt oplagte eksempler på. Men for os giver det ikke mening at bygge løsningerne selv, for det er der andre, der allerede har gjort til UG. For os gælder det om at finde det helt rigtige match, som rammer rent i markedet, når det gælder funktioner og priser. Og det har vi fundet i r2pTracking. Ved at kombinere deres produkter og udstyr med vores simkort og IoT-platform har vi skruet en løsning sammen, som opfylder vores kunders behov,” siger Sigurd Leth, der er direktør for 3Business.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere