Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volkswagen påbegynder genbrug af elbilsbatterier

Et pilot-projekt i Salzgitter er sat i gang og kan forarbejde op til 3.600 batterier årligt i opstartsfasen. Målet er at opnå en lukket-kredsløbs-proces til genindvinding af værdifulde råmaterialer fra litium-ion-batterier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Volkswagen Group Components har i Salzgitter åbnet koncernens første fabrik til genbrug af batterier fra elbiler. Med opstarten af dette pilot-projekt tager Volkswagen Group endnu et dedikeret skridt henimod mod et bæredygtig end-to-end-ansvar for hele værdikæden i forhold til batterier i elbiler. Målet er gennem en industrialiseret genindvinding af værdifulde råmaterialer så som litium, nikkel, mangan og kobolt i et lukket system sammen med aluminium, kobber og plastik. På langt sigt er ambitionen at opnå en genbrugsrate på over 90 %.

Det unikke ved Salzgitter-fabrikken er, at den kun genbruger batterier, der ikke længere kan bruges til andre formål. Før batteriet genbruges, analyseres det for at fastslå, om det er stadig er stærkt nok til at kunne genbruges i mobile strømlagringssystemer som eksempelvis den fleksible hurtigladestation eller den mobile opladningsrobot. Volkswagen forventer ikke at få større volumener af brugte batterier fra elbiler tilbage før i slutningen af dette årti. Derfor er fabrikken foreløbigt indrettet til at kunne genbruge op til 3.600 batterier årligt i opstartsfasen, hvilket svarer til cirka 1.500 ton. Systemet kan i fremtiden skaleres op til at kunne håndtere store mængder, da processen løbende optimeres.

”Volkswagen Group Components har taget yderligere et skridt i retning af en mere bæredygtig end-to-end-ansvar for batteriet som kernekomponenten for e-mobilitet,” fastslår Thomas Schmall, bestyrelsesmedlem i Volkswagen AG, Teknisk afdeling, og bestyrelsesformand i Volkswagen Group Components, og tilføjer: ”Vi implementerer en bæredygtig cyklus for genbrugelige materialer og går forrest i industrien i forhold til en af fremtidens store udfordringer, der har stort potentiale i forhold til miljøbeskyttelse og forsyninger af råmaterialer.”

Vigtige råmaterialer

Den banebrydende og CO2-besparende genbrugsproces kræver ikke en energiintensiv smeltning i en højovn. De brugte batterisystemer leveres afladet og adskilt. De individuelle dele nedbrydes i partikler i en kværn og tørres derefter. Ud over aluminium, kobber og plastik giver processen også et værdifuldt sort pulver, der indeholder vigtige råmaterialer til batterier så som litium, nikkel, mangan og kobolt samt grafit. Adskillelsen og forarbejdningen af de enkelte stoffer ved hydrometallurgiske processer – vand og kemiske midler – udføres efterfølgende af specialiserede samarbejdspartnere.

”Som en konsekvens kan væsentlige komponenter i gamle battericeller bruges til at producere nyt katodemateriale,” forklarer Mark Möller, chef for Business Unit Technical & E-Mobility: ”Vi ved fra forskning, at genanvendte råmaterialer er lige effektive som nye. I fremtiden vil vi gøre brug af genanvendte materialer i produktionen af battericeller. Efterspørgslen efter batterier og de deri benyttede råmaterialer vil stige markant i fremtiden, så hvert gram af genanvendt materiale vil være til stor gavn.”

Reduktionen af CO2 er beregnet til cirka 1,3 ton pr 62 kWh-batteri, der bruger katoder lavet af genanvendte materialer og er produceret ved brug af grøn elektricitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere