Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Biler og teknologi mødes - nu er det Ford og Google

Flere og flere bilfabrikanter omfavner teknologigiganterne. De har forstået, at fremtidens bil er en kørende computer (eller robot). Ford mødes nu med Google.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For leden kunne vi fortælle, hvordan Microsoft og General Motors omfavner hinanden på Azure-platformen, og nu indleder Google og Ford et tæt samarbejde. Fremtidens bil er en kørende computer eller robot, det har både bilproducenterne og teknologigiganterne forstået.

Ford og Google kalder tilnærmelserne for et "unikt, strategisk partnerskab", og det skal løfte Fords biler og onlinetjenester op på et nyt niveau, hedder det i en meddelelse fra Ford.

Som en del af det nye 6-årige partnerskab, der begynder i 2023, vil millionvis af Ford- og Lincoln-biler fremover være understøttet af Android med Googles apps og tjenester indbygget.

Største forandring i Fords historie

For at sikre kontinuerlig innovation etablerer Ford og Google en ny dedikeret samarbejdsgruppe ved navn Team Upshift. Team Upshift skal udnytte begge parters ekspertiseområder, danne fundamentet for brugeroplevelsen i bilerne og udvikle nye datadrevne løsninger.

"Vi er lige nu i gang med den mest omfattende transformation i Fords historie med elektrificeringen af vores biler, nye digitale features og selvkørende teknologier. Vores nye og omfattende samarbejde med Google giver os helt nye kræfter på innovationsfronten, der for alvor vil modernisere vores forretning og give vores kunder bedre produkter end nogensinde,” udtaler Jim Farley, Fords administrerende direktør.

Også Google bekender sig til partnerskabets betydning.

"Vi er stolte af dette nye partnerskab, og vi vil anvende det ypperste fra vores verdensførende platforme på kunstig intelligens, dataanalyse og cloud-løsninger til at transformere Fords forretning og tilbyde nye bilteknologier, der vil give kunderne endnu mere sikkerhed på vejen og endnu bedre tilkobling til omverdenen,” udtaler Sundar Pichai, administrerende direktør for Google og Alphabet.

Google vil være Fords foretrukne cloud-udbyder og vil allerede senere i 2021 hjælpe Ford med at udnytte Google Clouds avancerede AI-, maskinlærings- og dataanalyseteknologier til at sætte skub i bilproducentens digitale transformation.

En Android på hjul

Fra 2023 vil både Ford- og Lincoln-kunder kunne drage fordel af Googles digitale løsninger. Disse bygger på Googles styresystem Android. Det kan ifølge en meddelelse være tjenester som disse:

- Google Assistant, der giver avanceret stemmestyring, så føreren kan holde øjnene på vejen og hænderne på rattet.
- Google Maps som bilens primære navigationssystem, så man kan nå sin destination endnu hurtigere med direkte informationer om trafikken i realtid, automatisk ruteændring m.m.
- Google Play, der giver adgang til ens foretrukne apps med et stort udvalg af musik, podcasts, lydbøger og meget mere. - Googles apps vil være optimerede til at indgå som en integreret del af Fords biler.
- Android vil som integreret styresystem også give både Ford og tredjepartsudviklere mulighed for at udvikle egne apps, der løbende forbedrer hele ejer- og brugeroplevelsen i Fords biler.

De nyeste teknologier vil blive stillet til rådighed i bilen med trådløse online-opdateringer. En Ford kan måske gå hen og blive noget, der minder om en Android-telefon på hjul ...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere