Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Halvdelen af danskerne ser stort på it-sikkerheden

Øget hjemmearbejde forstærker risikoen for at hackere kan komme til. Kun halvdelen af os har styr på opdatering af sikkerheden, viser undersøgelse.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En stor del af danskernes arbejde er de seneste 10 måneder foregået fra hjemmekontoret. Men ifølge undersøgelse fra softwarevirksomheden Citrix har kun halvdelen af de hjemmearbejdende godt nok styr på sikkerhedsopdateringerne af deres computere.

”Det er både overraskende og ret bekymrede,” fortæller Anette Vainer, landechef i Citrix Danmark.

”It-kriminelle udnytter i høj grad den situation, verden befinder sig i lige nu, og det har betydet en betragtelig stigning i antallet af angreb i det forgange år,” understreger Anette Veiner.

Hackere kan få frit spil

Spørgeskemaundersøgelsen, der er foretaget af Analyse Danmark på vegne af Citrix, viser, at 45,6 procent mener, de har tjek på opdateringen af computerens antivirusprogrammer.

32,8 procent svarer, at de har ”nogenlunde” styr på sikkerheden, mens 8,6 procent svarer ”mindre godt”. Næsten samme antal, 8,4 procent, mener, at de ”slet ikke” har styr på opdateringer af sikkerheden.

Anette Vainer understreger problemet med henvisning til, at Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed har karakteriseret cybertruslen mod Danmark under Covid-19-pandemien som ”meget høj”.

Ifølge centrets nyeste publikation om trusselsbilledet er sikkerheden under pres, fordi vi bruger og tilgår arbejdspladsens data hjemmefra. Blandt andet skriver centeret:

”De nye arbejdsvilkår kan give hackere lettere adgang til organisationernes systemer”.

Sluk maskinen hver dag

At øge sikkerheden er dog ikke særlig svært. Hovedparten af vores computere er sat op til at installere automatiske opdateringer i forbindelse med slukning og genstart af programmer og maskinen. Derfor handler det i de fleste tilfælde om at slukke computeren efter endt arbejdsdag og klikke ja til de anbefalede sikkerhedsopdateringer.

Er automatiske opdateringer ikke en mulighed, skal medarbejderne selv foretage opdateringerne med jævne mellemrum.

Processen er særligt vigtig, idet medarbejdernes maskiner ofte ikke er i hænderne på virksomhedens it-ansvarlige, ligesom de er koblet til mindre sikre hjemmenetværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere