Opfinder sælger sin tele-baby: For kedeligt

Stifter og udvikler af teknikken bag bredbåndsteleselskabet Telefin, Hans-Henrik Andresen, har for uoplyst beløb solgt sin ejerandel i selskabet til dating-selskabet Freeway, der dermed ejer 100 procent. Opfindelsen er gjort, og jobbet som administrerende direktør huer ham ikke. Nu vil opfinderen søge nye tekniske udfordringer.

Den 31-årige stifter og udvikler af teknikken bag bredbåndsteleselskabet Telefin, Hans-Henrik Andresen, har solgt sin 50 procent ejerandel til dating-firmaet Freeway.

Dermed står Freeway, der blandt andet står bag Dating.dk, som 100 procent ejere af det to år gamle selskab.

Jobbet som administrerende direktør i selskabet stimulererer ikke Hans-Henrik Andresens opfinder- og skabertrang i tilstrækkelig grad.

- Nu er det en god forretning og et godt produkt, men opfindelsen er gjort, og flyvemaskinen flyver. Der kan føjes en anhænger til, og der kan sættes nye vinger på, men kort fortalt, så keder jeg mig, siger Hans-Henrik Andresen.

En god forretning

I starten af 2004 etablerede han Telefin som hobbyprojekt ved siden af sit job som tekniker og systemimplementør hos Mærsk Data.

Medieomtale af det nye IP-teleselskab pustede hurtigt gang i forretningen, og Freeway købte sig ind på en halvpart. I to år har Hans-Henrik Andresen siddet som administrerende direktør i selskabet.

- Jeg er stolt af at have kørt Telefin op, men jeg er ikke den forretningsmand, der skal blive hængende. Jeg skal ud og finde nye tekniske veje. Det er slet ikke noget for mig at drive virksomhed, siger Hans-Henrik Andresen.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget han har fået ud af sit IP-telefoni-eventyr. Både han og Morten Wagner fra Freeway er dog godt tilfredse med handlen.

- Det har været en god forretning. Jeg kommer til at leve et nyt liv. Og mere vil jeg ikke tale om økonomi, siger Hans Henrik Andresen.

Hans afløser er fundet, og efter to måneders overdragelse af forretningen og en sommerferie begynder Hans-Henrik Andresen som selvstændig konsulent inden for IP-telefoni.

Fortsætter med ip-telefoni

De første tilbud om at være med på andre projekter er ifølge Hans-Henrik Andresen allerede i hus, blandt andet på etablering af nye selskaber i Finland og Tyrkiet. Der er også kommet et par forespørgsler om deltagelse i andre udviklingsprojekter inden for IP-telefoni.

Han har endnu ikke taget stilling til, hvad han kommer til at beskæftige sig med, men det bliver helt sikkert inden for IP-telefoni, oplyser han.

- IP-telefoni er jo fremtiden, også selv om jeg stopper hos Telefin, siger Hans Henrik Andresen

Der er ifølge Hans-Henrik Andresen ingen klausuler forbundet med handlen, der forhindrer ham i at fungere som konsulent for andre.

Telefin har i dag syv ansatte og ifølge Morten Wagner fra Freeway omkring 4.000 abonnenter på IP-telefoni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere