Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu bliver årgangsbilerne elektriske

Hvad siger du til en klassisk Jaguar eller Rolls-Royce fra 50'erne, uden bøvl med vedligeholdelse og reparationer? Virksomheden Lunaz er begyndt at konvertere klassiske biler om til elbiler med nyeste teknologi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som veteranbils-ejer er vedligeholdelse og endeløse reparationer et vilkår man må acceptere. Bilen får sjældent lov at køre mange kilometer før et eller andet skal fikses. Og så er der lige en ualmindelig sulten benzinmotor, der får en moderne SUV til at ligne en uskyldsren klima-engel.

Men der er bare noget ved designet af de gamle klassiske biler fra 50'erne og 60'erne, der er svært at slippe. En skønhed, som vi sjældent ser i dagens bildesign.

Den skønhed har den engelske virksomhed Lunaz sat sig for bevare. Men uden alt det bøvl, der hører med veteranbilerne.

Lunaz er simpelthen begyndt at konvertere de gamle motordrevne biler om til elektriske.

Klassisk design, moderne teknolgi

Man har eksempelvis udrustet en Jaguar XK120 med en dobbelt elmotor, der kan levere 700 nm og 375 hestekræfter. Strømmen opbevares i et 80 kWH batteri, der kan turbooplades, og bremserne er desuden i stand til at regenerere el til batteriet.

Et endnu større batteri får den eldrevne Rolls-Royce Phantom V, der er også er under udarbejdelse. Den har et gigantisk 120 kWH batteri (til sammenligning har den billigste Tesla Model 3 et 54 kWh batteri).

Den elektrificerede udgave af en Rolls Royce Phantom V. Den elektrificerede udgave af en Rolls Royce Phantom V.

Selvom det stilfulde læderbeklædte indre i det store hele bevares, vil bilerne blive udstyret med moderne egenskaber som cruise control m.m.

Jaguar XK120 og Rolls-Royce Phantom V er de første biler, der vil være klar til at indtage vejene i genfødt elversion. Men der er flere på vej. Selskabet har indkøbt en række klassiske bilmodeller, der vil blive konverteret, men vil endnu ikke afsløre hvilke.

Du kan se meget mere om projektet hos Lunaz.

Den elektrificerede Jaguar XK120 sammen med en moderne Tesla Model 3. Den elektrificerede Jaguar XK120 sammen med en moderne Tesla Model 3.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere