Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny monsterhøjttaler fra Soundboks

Danske Soundboks er klar med næste generation af deres vilde festhøjttaler. Stort set alt er opgraderet, og der er kommet en ny TeamUp-funktion, som gør det muligt at koble flere højttalere sammen trådløst.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Har du gået igennem camping-arealet på Roskilde et af de senere år, har du ikke kunnet undgå at se dem. Eller i hvert fald høre dem. De store sorte kasser fylder ikke bare godt op i landskabet, de leverer også en voldsom lydstyrke, der kan holde nabolejren vågen til den lyse morgen.

Den første Soundboks kom i 2014, på baggrund af en spontan idé fra de tre unge grundlæggere Hjalte Wieth, Christoffer Nyvold, Jesper Theil Thomsen. De ville bygge festhøjttalere og sælge dem til Roskildegængere via DBA. Det viste sig at blive en succes udover al forventning og allerede samme efterår satte de en produktion igang, så højttaleren kunne nå endnu bredere ud i den kommende festivalsæson. I dag er det en virksomhed med 50 medarbejdere i Danmark og 8 i LA.

Ikke bare bas

Den nye Soundboks er den tredje i rækken, og tager betydelige skridt sammenlignet med forgængerne. Ikke blot er designet og logoet nu lidt mindre industrielt og mere imødekommende, helt i sort og med gummibolde i hjørnerne, så man ikke ridser bilen eller gulvet. Lyden er også forbedret. Der er nu tale om en trevejshøjttaler, med ny mellemtone- og diskant-enhed. Det skal give en mere veldefineret lyd med strammere bas og mere klarhed i toppen.

Se den aktuelle dagspris på Soundboks her.

Det maksimale lydtryk er øget en smule, til 126dB, så du snildt kan overdøve Arena-scenen, når du hellere vil sætte gang i din egen fest.

En halv festival på en opladning

Ved håndtagene er en Pulse Reflex Port, der pumper bassen ud, så du tydeligt kan mærke den, når du bærer rundt på højttaleren.

Betjeningspanelet er opdateret og en Pulse Reflex Port i siden pumper bassen ud, så du tydeligt kan mærke den, når du bærer rundt Soundboks. Betjeningspanelet er opdateret og en Pulse Reflex Port i siden pumper bassen ud, så du tydeligt kan mærke den, når du bærer rundt Soundboks.

Og netop det er jo ideen med den. Du skal have mulighed for at flytte musikken hen hvor festen er og ikke omvendt.

Højttaleren leverer 40 timers musik ved moderat volumen på en opladning. Fyrer du helt op skal du ikke forvente mere end 5 timer. Du kan dog købe ekstra batterier som tilbehør, hvis du vil være sikker på at festen går død, før højttaleren gør. Det er også muligt at købe en bæretaske til den, så den er nemmere at tage med rundt.

Forbind flere højttalere trådløst

Som den absolut største nyhed byder Soundboks nu på muligheden for at koble flere højttalere sammen trådløst. Den nye TeamUp-funktion kobler op til 5 højttalere sammen via SKAA, så du kan samle hele lejrpladsen om én fest. I første omgang er det ikke stereo, men det vil det blive på sigt og der vil også komme mulighed for at splitte højttalerne op, så en udgør subwoofer, en anden diskant osv. På den måde kan vil samling Soundboks i princippet kunne udgøre et mobil PA-anlæg.

Du kan koble flere Soundboks-højttalere sammen og få endnu vildere lyd. Du kan koble flere Soundboks-højttalere sammen og få endnu vildere lyd.

Kablet sammenkobling af højttalerne er også en mulighed, og takket være fuldstørrelse XLR og jackstik er det også muligt at tilkoble mikrofoner, guitarer og andre instrumenter.

Smartphones forbindes via Bluetooth 5.0, og der er en app på vej, som vil give adgang til flere funktioner og mulighed for løbende opdateringer.

Den nye Soundboks kan bestilles fra i morgen på Soundboks.com og leveres fra september. Prisen er cirka 6.750 kroner.

Vi har allerede haft fingrene i den nye Soundboks og er klar med en anmeldelse i Alt om DATA 14.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere