Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny app giver bedre kontakt til mor og far på plejehjemmet

Det kan være svært at nå forbi plejehjemmet hver dag. Den nye app IBG Connect giver mulighed for at kommunikere på afstand og få indblik i familiemedlemmers dagligdag på plejehjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tiden kan godt gå lidt i stå, når man sidder på plejehjemmet uden de daglige gøremål, der prægede hverdagen inden. Beboere er således ret afhængige af pårørende, både for det sociale og hjælp til det praktiske.

IBG Connect gør det nemmere for pårørende at vedligeholde kontakten, selvom man ikke når forbi plejehjemmet hver dag.

Kan følge familiens liv

Den nye app giver mulighed for at kommunikere med beboeren og få information om dagligdagen på plejehjemmet.

Der kan laves opslag med billeder og tekst, som kan likes og kommenteres. Beboeren kan således følge familiens liv i en sikker og personlig platform.

Gennem appen kan pårørende også få adgang til information om arrangementer, måltider, fotos, personlige dokumenter, medarbejdernes mødetider og meget mere. Det giver de pårørende mulighed for at planlægge deres besøg udenom borgerens aktiviteter, og de kan endda få automatisk notifikation om de aktiviteter og måltider, beboeren deltager i.

Gør hverdagen nemmere

Det er plejehjemmets medarbejdere, der bestemmer hvem, der skal have adgang til beboerens informationer og hvad, de skal have adgang til - selvfølgelig med beboerens samtykke.

Med IBG Connect kan plejehjemmets medarbejdere nemt og hurtigt kommunikere direkte til de pårørende. Det letter beslutningsprocessen i hverdagen og gør det nemmere at planlægge aktiviteter, møder mv.

IBG Connect er en del af kommunikationsplatformen IBG, der i dag anvendes på mange danske plejehjem og bosteder. Derfor kender beboerne i forvejen appens enkle, skræddersyede brugerflade og har let ved at anvende Connect.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere