Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du køre inkognito i Google Maps og andre apps

Under den store I/O-konference løftede Google i går sløret for en række nye tiltag, der skal give bedre kontrol og større gennemsigtighed, når det gælder dine personlige data.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er nok ikke gået nogen forbi at Google har fået kritik for håndteringen af brugernes personlige data på diverse tjenester. Den kritik forsøger giganten at imødekomme med en række nye tiltag, der blev præsenteret i går på den store I/O-messe i Californien.

Kør inkognito i apps

I Google Chrome har man i dag muligheden for at browse på nettet, uden at ens aktivitet bliver gemt - inkognitotilstand. Efterhånden som telefoner er blevet den primære måde at bevæge sig rundt på nettet, er det naturligt at bygge inkognitotilstand ind i Googles mest populære apps. Inkognito er nu tilgængeligt på YouTube og inden længe også på Maps og Google Søgning. Fra dit profilbillede kan inkognitotilstand fremover let slås til og fra. Hvis brugeren fx er inkognito i Maps bliver aktiviteten - fx steder man besøger og ruter man kører - ikke gemt på Google-kontoen.

Klik på billedet for at se hvor det virker.

Nem adgang til Min Konto

Privatlivsindstillingerne skal være nemme at finde og bruge. For nogle år siden blev Min konto introduceret for at give et samlet overblik over den information, brugerne deler osv. med simple til/fra-kontakter. Man kan fx se konto-ikonet i øverst til højre i Gmail og Google Drev. Nu udrulles denne lette adgang Min Konto i en lang række af Googles største tjenester - såsom Google Søgning, Maps, YouTube, Chrome og Assistent.

Administrer din data direkte i Søgning, Maps og Assistent

Sidste år blev det nemmere at tage beslutninger direkte i Google Søgning, hvor man kan se sin aktivitet, slette data og se, om/hvordan ens søgninger bliver brugt. Nu bliver denne mulighed udrullet til Maps, Assistent og inden længe også YouTube. Eksempelvis kan man gennemse og slette data om sin placering og aktivitet direkte i Maps og komme hurtigt tilbage til navigeringen.

Automatisk sletning i Web- og appaktivitet

I sidste uge skrev vi om den nye indstilling, der gør det muligt at sætte en begrænsning på hvor længe hhv. Placeringshistorik og Web- og appaktivitet bliver gemt - 3 eller 18 måneder. Al data ældre end det bliver automatisk - og fortløbende - slettet fra din konto, hvis du ønsker det. Tiltaget er nu tilgængeligt i Web og appaktivitet. Inden længe følger Placeringshistorik.

Bedre kontrol med cookies

Snart bliver det nemmere for brugerne at styre tredjepartscookies (såkaldte trackere), som ofte bruges til annoncering. Konkret vil annoncører fx skulle markere trejdepartscookies, så de dermed bliver tydeligt adskilt fra 1P-cookies (som fx husker logins).
Derudover begrænses de ‘fingeraftryk’, som brugerne sætter rundt på internettet.

Bedre overblik over annoncer

Brugerne får fremover et endnu mere detaljeret indblik i brugen af data til personligt tilpassede annoncer. Nye værktøjer gør det muligt for brugerne at se, hvilke data der bruges til at tilpasse annoncering, hvilke parter havde adgang til disse data og de målretningskriterier, som anvendes.




IT-JOB

Socialpædagogernes Landsforbund

Specialkonsulent til digitalisering

Udlændinge- og Integrationsministeriet

It-projektleder med international sigte til Schengen-program

Danmarks Meteorologiske Institut

IT-operatør søges til DMI
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere