Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danske sportshovedtelefoner vinder stor pris

MIIEGO snuppede prisen for årets bedste ’health and fitness’ hovedtelefoner ved den store internationale ISPO-messe. Det danske brand fokuserer udelukkende på hovedtelefoner til sport og har med prisvinderen Boom skabt et sæt alsidige over-ears.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der nok ikke alle der har hørt om MIIEGO. Men nu er det faktisk lykkedes det danske brand, som for blot 5-6 år begyndte at sende sportshovedtelefoner på markedet, at vinde den prestigefyldte pris for årets bedste ’health and fitness’ ved ISPO-messen foran markedets største brands.

"Vi er naturligvis meget stolte over at have vundet denne flotte internationale pris for årets bedste sportshøretelefoner. Det er stort for os som et dansk brand, og det er et stort skulderklap til alle i vores lille organisation, som de sidste par år har arbejdet stenhårdt med at skabe nye og innovative hovedtelefoner udviklet specielt til sport. At kunne vinde en så fornem ISPO-pris foran nogle kæmpe brands er noget helt specielt for os, særligt fordi den uddeles af en stor og international jury og er branchens egen industripris," fortæller MIIEGOs direktør og grundlægger, Christian Jeppesen.

Skarpt fokus

MIIEGO fokuserer udelukkende på sportshovedtelefoner og ser selv dette som en styrke, der kan have hjulpet dem til sejren.

"Vi har valgt at gøre tingene lidt anderledes end de fleste andre i vores branche, da vi udelukkende fokuserer på hovedtelefoner til sport, og derfor også anser os selv som specialister indenfor lige netop den niche. At vi som brand er nået relativt langt på kort tid, skyldes nok primært en fokuseret og målrettet tilgang, og at kunderne har taget godt imod vores koncept og produkter. Vi elsker sport, og er meget dedikerede til sportssegmentet. Derudover ved vi, at særligt danskere som dyrker fitness, løb og sport i det hele taget, generelt er ekstremt optaget af udstyr og et højt kvalitetsniveau. Det er kræsne forbrugere, som vil have gode, robuste produkter, som man ved virker. Og det gør vi hele tiden vores bedste for at imødekomme og udvikle på," fortæller Christian Jeppesen.

MIIEGO mener selv at de væsentligste kvaliteter for deres hovedtelefoner er en stabil og sikker pasform, en suveræn lydoplevelse, lang batteritid og modstandsdygtighed overfor sved, regn og det til tider udfordrende skandinaviske klima. Det gælder ikke mindst for BOOM, som sikrede dem sejren. Her er tale om et sæt trådløse Bluetooth over-ear-hovedtelefoner. De er som udgangspunkt beregnet til sport, men ved at skifte ørepuder er det også muligt at bruge dem som casual hverdagshørebøffer. Udover MIIEGOs specialudviklede sports-ørepuder i meshmateriale, følger der et sæt ørepuder i kunstlæder med. Produktet er som en af få over-ear hovedtelefoner på markedet IPX5-certificeret og tåler derfor sved og let regn. Herudover leverer BOOM batteritid på op til 24 timer.

Prisen er 1.299 kroner og Boom er i butikkerne nu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere