Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei har overhalet Samsung på det danske marked

Samsung er ikke længere Apples nærmeste konkurrent. Huawei har øget sin markedsandel så markant i Danmark, at virksomheden nu indtager andenpladsen over de mest sælgende smartphoneproducenter i Danmark.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ifølge det store analyseinstitut GFK's månedlige rapport, så har Huawei i juli 2018 opnået en markedsandel på det danske smartphonemarked på mere end 20 %. Det betyder, at Huawei har overhalet smartphonegiganten Samsung, som nu er henvist til tredjepladsen. På førstepladsen ligger Apple stadig, som endnu formår at holde på en massiv markedsandel i Danmark.

En stor del af Huaweis sucess skyldes den populære P20-serie, hvis omsætning blandt andet danner en stor del af grundlaget for Huaweis samlede markedsandel i Danmark. P20-serien har været særlig populær i Danmark, men populariteten giver også genlyd globalt, hvor Huawei har oplevet rekordhøje salg. På bare fem måneder har Huawei solgt 10 millioner P20 Pro og P20 smartphones på verdensplan. Det betyder, at Huawei tidligere på året også overhalede Apple på det internationale marked og nu kan kalde sig verdens næststørste smartphoneproducent, kun overgået af Samsung.

"Det har været et stort år for Huawei. Først overhalede vi Apple på det globale marked, og nu afspejles populariteten for vores produkter også i Danmark. Den vækst vi oplever i øjeblikket, er vi rigtig glade og stolte over hos Huawei Danmark. Vi har sat fokus på innovation og koblet kraftig indmad med design og en god brugeroplevelse, og det har givet pote hos danskerne," siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark.

Store ambitioner er blevet et kendetegn for Huawei, og i august proklamerede den globale direktør for Huaweis Consumer-forretning, Richard Yu, at Huawei er en udfordrer til den globale førsteplads allerede ved udgangen af 2019. Et ambitionsniveau som flugter godt med de danske forventninger.

"Selvom vi nu for første gang indtager andenpladsen både nationalt og globalt, så satser vi stadig stærkt på at forøge vores markedsandel yderligere i de kommende år, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er klar til at udfordre førstepladsen i Danmark også. Vi ved godt, at der stadig er et stykke vej, men flere og flere - også Apple-brugere - får øjnene op for vores produkter og anbefaler dem til venner og familie. Vi er allerede nået langt, men det giver os kun mere blod på tanden," siger Marie Dam Feldborg.

Huaweis omdømme vokser også

Det er ikke kun på salgsmålingerne, at Huawei vækster eksplosivt. Også på omdømmescoren stiger brandet hastigt i graderne. Det kan ses ud fra den omfattende image-ranking undersøgelse, som YouGov har foretaget i samarbejde med BrandIndex. Her undersøges danskernes holdninger til 360 forskellige brands.

Undersøgelsen undersøger, hvordan danskerne vurderer de 360 forskellige brands omdømme, vurderet på følgende parametre: Indtryk, kvalitet, værdi, tilfredshed, anbefalinger og virksomhedens ry.

Med en scoreforøgelse på 3.3 placeres Huawei på en tredjeplads over brands med de største stigninger i omdømmescoren. Huawei var den eneste teknologivirksomhed i top 10.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere