Nye mobiltelefoner til de unge

Producenter af mobiltelefoner satser på unge mennesker. De nye Ericsson T65 og Siemens C45 er designet specielt til de yngre brugere. Panasonic GD75 adresserer samme marked, og Nokia skulle også snart være klar med en ny mobiltelefon til teenagere.

Ericsson T65

Man skal være både blind og døv for at undgå at bemærke, at det ikke mindst er de unge mennesker, der kaster sig over de nye, smarte mobiltelefoner. Derfor er det også helt naturligt, at producenterne af telefoner udvikler produkter, der henvender sig specielt til denne målgruppe.

Ericsson T65 fås i tre farver. Her er det den polarblå udgave, men man kan også vælge Cosmic Blue eller Stardust Yellow.
For en uges tid siden lancerede Ericsson en ny mobiltelefon ved navn T65. Telefonen, der er den første Ericsson-telefon med indbygget antenne, er ifølge det svenske firma målrettet mod unge under 25 år.

Den er til dual-band, det vil sige GSM 900 og 1800, og den understøtter GPRS (General Packet Radio Services), WAP (Wireless Application Protocol) og EMS (Enhanced Messaging Service).

De to første teknologier giver adgang til internettet med en hastighed for dataoverførsel på op til 43,2 kilobit i sekundet, mens EMS er en åben standard for beskeder med billeder og lyd - en slags udvidet SMS.

Man kan få forbindelse med internettet ved tryk på en enkelt knap, og man kan bruge telefonen til at sende og modtage e-mails.

Den forholdsvis kompakte T65 vejer 94 gram og måler 105 x 49 x 21 millimeter. Den skulle angiveligt have en taletid på op til 11 timer, og stand-by-tiden er opgivet til 300 timer, svarende til mere end tolv døgn. Telefonen kommer på markedet sidst på året.

Siemens C45

Siemens C45 måler 109x46x23 millimeter.
Også Siemens er klar med en ny mobiltelefon henvendt til unge, nemlig C45, der er afløseren til C35. Denne telefon har også indbygget antenne, og den leveres i to forskellige grundfarver, orientalsk blå og afrikansk grå.

Hvis man vil give telefonen et mere personligt udtryk, kan man udstyre den med en ny front. Der medfølger nemlig såkaldte CLIPits, som Siemens kalder frontene.

Dual-band-telefonen har WAP og SMS, og der er kommet tre nye spil til. Spil, logoer eller applikationer kan hentes via OTA (Over-the-air download), og telefonen er udstyret med vibrator.

Displayet kan rumme fem linier, og vægten er 107 gram. Taletiden er opgivet til fem timer, mens stand-by-tiden er 200 timer. Siemens C45 ventes på markedet i løbet af oktober.

Panasonic GD75, Nokia

Den lille Panasonic GD75 vejer kun 80 gram.
Panasonic vil sidst på måneden lancere GPRS-telefonen GD95 i Danmark. Denne model er beregnet til professionelle brugere, og senere, nærmere bestemt til november, kommer GD75 til det yngre segment.

Indbygget antenne er endelig gået hen og blevet standard, og der er således heller ikke noget, der stikker ud fra Panasonic GD75. Telefonen kan byde på en grafisk brugergrænseflade, og man kan sende og modtage billeder. Displayet kan rumme seks linier tekst. Der er indbygget modem, og GD74 understøtter WAP og e-mail. Der er optagefunktion og stemmestyret opkald, vibrator og mulighed for tilslutning af Bluetooth-modul. GD75 skulle kunne klare fem timers taletid eller 190 timers stand-by-tid.

Man kan ikke skrive om mobiltelefoner uden at nævne Nokia. Ifølge det svenske magasin Mobil er en ny model ved navn 3510 på vej, og den skulle have et strømlinet design og en mængde nye spil. Nokia 3510 bliver sandsynligvis ikke med GPRS, og dermed er Nokia ved at være en smule bagefter konkurrenterne på dette område.

Ericsson har allerede sendt tre forskellige GPRS-telefoner på markedet, mens finske Nokia endnu ikke har lanceret en mobiltelefon med teknologien. Nokia 8310 med GPRS skulle dog være lige om hjørnet, og 6310 med GPRS skulle også komme i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere