Digital forvaltning truer borgernes retssikkerhed
Personlige oplysninger om borgerne vil med kommunalreformen kunne ryge videre til andre myndigheder, uden at det bliver muligt at kontrollere, hvad myndighederne gør. En ekspertgruppe hamrer en pæl gennem sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) lovudkast om digital forvaltning. (Berlingske Tidende)
Fusionsfiasko øger dansk it-kamp i udlandet
Et fusionsforsøg mellem danskejede Ciklum og Kring Technologies er faldet på gulvet. De to selskaber kæmper nu med ligeledes danske Celenia om at blive den foretrukne partner, når danske og udenlandske virksomheder vælger at udflage dele af deres softwareprogrammering til lavtlønsområderne i Østeruropa eller Indien. (Børsen)
København vinder på viden
Et højt vidensniveau og en central placering i Norden er afgørende for, at den taiwanske it-virksomhed Zyxel Communications har genvalgt København som sit regionale hovedkontor. København er også med i kapløbet om at blive knudepunkt for virksomhedens europæiske aktiviteter. (Berlingske Tidende)
Flere forsøg med alternativ it ønskes
Teknologirådet ønsker alternativ it afprøvet langt bredere i det offentlige. Testen af kontorpakken Openoffice er ikke nok, der skal også afprøves styresystemer, post- og internetservere med mere, konkluderer Teknologirådet, der rådgiver Folketinget om teknologiske spørgsmål, i en ny rapport. (Berlingske Tidende)
Tiden er moden til "udenhus" løsninger
Outsourcing-bølgen har for alvor rejst sig. Nu er også de mellemstore og helt små virksomheder kommet med på vognen. Virksomheder er blevet bedre til at fokusere på deres egen forretning og til at se it som et underliggende værktøj, som man med fordel kan overlade til specialister. (Berlingske Tidende)