Jeg nænner næsten ikke at kritisere den landsdækkende kampagne 'Netsikker nu', der løber af stablen i næste uge, men jeg nænner heller ikke at lade være. Borgerne har fortjent bedre. Det samme har de små og mellemstore virksomheder, der jo også er i målgruppen for kampagnen.
- Kampagnen leverer lette og enkle råd om sikker adfærd på nettet?, hedder det i det materialet, der også fortæller om målet for kampagnen. Den skal sætte tryghed og tillid til it-brug på dagsordenen.
Let. Enkel. Tillid. Tryghed. Jeg bliver nødt til at spørge, hvilken boble eller ønskedrøm kampagnefolket lever i.
Det bliver aldrig let, så hvorfor foregøgler man det.
Feltet bag kampagnen er ellers beundringsværdigt bredt og stort. Fra ministerier til sikkerhedsleverandører. Fra Red Barnet til Dansk Metal.
De involverede parter vil helt sikkert selv udråbe kampagnen til en stor succes. De vil bekræfte hinanden i 'ih, hvor vi gungrer', men den holder ikke.
Kampagnen har nemlig endnu et problem.
'Netsikker nu' har for mange træk til fælles med, hvad vi i mediecirkler kalder 'stiptease i mørke'.
Det handler om, at budskabet ikke kommer ud over rampen, fordi forudsætningerne derfor mangler.
Hvad der er galt, vender jeg tilbage til, men først lidt faktuelle oplysninger. Kampagnen indledes på torsdag og varer tre uger. Den skydes i gang på Rådhuspladsen i København. Her får folk mulighed for at 'gå en tur inde i en enorm computer', hvor de også får svar på deres sikkerhedsspørgsmål. Førstedagen byder også på konferencer arrangeret af IBM og IT Universitetet.
Derefter går det slag i slag. Brochurer uddeles foran supermarkeder og på tekniske skoler. Diverse sikkerheds-leverandører vil rundt om i landet demonstrere, hvor farligt det er ude på nettet, og de vil fortælle, om deres 'gode tilbud'. Nogle af dem vil også fortælle om firewall?en i Microsofts XP-styresystem, mens Microsoft tilbyder folkeskoleklasser undervisning, og KMD lokker med en konkurrence.
En hulens dygtig, gammel kollega bruger den gamle, vellykkede AIDS-kampagne, som en illustration af, hvad der virker i en kampagne, og hvad der ikke virker.
I AIDS-kampagnen var der ét budskab: Brug kondom.
Budskabet blev hamret ud på tv i musikvideoen 'Den jeg elsker?' og på andre måder. Hverken ung eller gammel behøvede selv at opsøge viden om den skrækkelige sygdom. Kondom-budskabet blev serveret hjemme i stuen i en form, så fru Jensen ikke fik aftenkaffen galt i halsen.
På Rådhuspladsen blev der ikke rejst en kæmpemodel af de organer, som typisk er involveret ved HIV-smitteoverførsel. Ingen brugte reklamekroner til redegørelser om virussens kemi. Ingen medicinalfirmaer fik en platform til at markedsføre sig på.
Der var tale om en professionel kampagne, bakket op af massive offentlige investeringer i markedsføring.
'Netsikker nu?' Nogen i regeringen har sandsynligvis sagt 'det må markedskræfterne klare', og det gør de så.
It-sikkerhedsfirmaerne kører naturligvis PR-kanonerne i stilling. De suppleres af nydelige udredninger på net og papir fra embedsmandssjæle fra etater, råd og konsulenthuse.
Men de polerede sjæle kalder ikke en spade for en spade. At hackerne især angriber pc'er med Windows og Internet Explorer nævnes kun sjældent, hvis overhovedet. Et par lavpraktiske råd, er helt udeladt (Undlad så vidt muligt at bruge Internet Explorer og overvej en Mac i stedet for en pc).
Endelig synes det som om, at kampagnen stort set ignorerer det faktum, at masser af mennesker stadig kører på ældgamle versioner af Windows - software uden automatiske sikkerhedsfunktioner.
Der findes der ingen lette løsninger på it-sikkerhedsproblemerne - intet kondom. Og problemerne øges tilmed i takt med de kriminelles folkevandring ud på nettet.
Men jeg er ikke i tvivl om, at kampagnen havde fået langt større mulighed for at slå igennem, hvis de mange involverede i stedet spyttet masser af millioner i en fælles kasse. Så havde der været råd til dygtige kommunikationsfolk, der kunne have sikret os tv-reklamer og andre reklamer med et snævert, slagkraftigt fokus.
Og tænk så på, hvor langt videre man kan komme med it-sikkerhed med DR's redaktionelle hjælp. Bare se, hvor dygtig statsinstitutionen er til at lære os at indrette vores hjem.
PS: Hvis det nu er så let, som kampagnens bagmænd påstår, det er, så fortæl mig, hvorfor selv garvede it-folk indimellem melder pas, for eksempel over for konfigurering af hjemmets trådløse basestation, som ender med at stå pivåben.
Kampagnefolket fortæller borgere med trådløse net, at de blot skal tage et kig ud på nogle sider på www.danmark.dk, hvor de finder alt om sikring af trådløse net.
Her kan man se følgende råd:
- Kære fru Jensen. Du skal bare skifte din firewalls standardpassword ud, og skifte SSID. Så slår du også lige Broadcastmeddelelser fra, og husk at slå (Web/WPA) kryptering til, men husk også at skifte nøgle indimellem.
O.k. Jeg medgiver, at jeg har strammet formen lidt, men ikke meget.
For stakkels fru Jensen får intet at vide om, hvor de 'knapper' er, som hun skal dreje på.
Til gengæld får hun alt at vide om radiobølger, der går igennem væggene og derfor kan aflyttes.
Læs historien fra fredagens avis i pdf-format (fylder 394 kb)
Computerworld side 17
