Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Bibob lukker ned

Telenor forenkler forretningen og lægger 22. februar sine to brands Bibob og CBB sammen under CBB-navnet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telenor forenkler forretningen og lægger 22. februar sine to brands Bibob og CBB sammen under CBB-navnet.

Der er mange brands på det danske telemarked, men snart bliver der ét mindre. Det sker mandag 22. februar, når Bibob lægges sammen med CBB. Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob.

”Vi er på en strategisk rejse for at forenkle hele Telenor, så det bliver så enkelt som muligt for kunderne at handle med os og så enkelt som muligt for os selv at drive forretning. Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” siger Telenors adm. direktør Jesper Hansen.

Bibob-kunderne modtager i dag en mail med information om den forestående ændring. Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009. CBB/Bibob fortsatte som selvstændigt Telenor-datterselskab indtil 2012, hvor CBB/Bibob blev lagt ind under Telenor. I en årrække havde CBB/Bibob adresse i Rødovre, inden man i 2013 flyttede ind hos Telenor på Frederikskaj i København. CBB og Bibob har alle årene brugt Telenors mobilnetværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere